Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

"Dodo & The Dodos" og "Queen Machine" spiller op

?Dodo & The Dodos? er gamle kendinge på den danske pophimmel. I 30 år har det samme hold sendt hit efter hit på markedet. Derfor får publikum rig leglighed til at synge med, når de 17. juni spiller op på scenen ved ?Huset?. PR-foto

"Dodo & The Dodos" og "Queen Machine" spiller op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give - Folk med hang til rockmusik fra 1970'erne, 80'erne og 90'erne kan godt begynde at løse billetter til Give Open Air 17. juni.

For her bliver der rigeligt af netop den slags musik. Det viser de navne, der nu er sat på plakaten.

I sidste uge var der musik til det yngre segment med solisterne "Medina" og "Gulddreng".

I dag føjer arrangørerne så grupperne "Dodo & The Dodos" samt "Queen Machine" til.

Den første kommer forbi "Huset" med deres 30 års jubilæumskoncert. Gruppen blev dannet i 1986 med sangerinden Dodo Gad som frontfigur.

Danskerne havde fået et forvarsel om hendes talenter, da hun medvirkede på "Re-sepp-ten", fodboldlandsholdets sang til VM i Mexico tidligere samme år.

Her medvirkede i øvrigt også flere af medlemmerne i det, der blev til "Dodo & The Dodos".

Blandt andet Steen Christiansen, der har skrevet de fleste af gruppens mange hits, og Jens Rud, der i alle årenene privat har dannet par med Dodo Gad.

De vil til Give Open Air lever en koncert med masser af numre, publikum kan syne med på.

Solidt kopiband

Er "Dodo & The Dodos" et originalt band, der skriver alle numrene selv, er "Queen Machine" et rendyrket kopiband.

Men det er et ganske solidt ét af slagsen. Her er forbilledet legendariske "Queen", der med Freddie Mercury som energisk spydspids brød igennem på hitlisterne i det meste af verden.

Det gjorde de i midten af halvfjerdserne.

Det var ikke mindst albummet "A Nigth At The Opera", der skabte bandets gennembrud.

"Queen Machine" spiller naturligvis et bredt udsnit af "Queens" store hits. Men det alene gør ikke kopibandet til noget særligt.

Det gør derimod den energiske sceneoptræden, som gruppen leverer til sine koncerter.

Her er det ikke mindst forsangeren Bjarke Baisner, der som en næsten ægte Freddie Mercury fører an i løjerne

"Queen Machine" debutterede i "kemisk kantine" på Aarhus Universitet i maj 2009.

Siden er det bare gået fremad for det Aarhus-baserede band, som ud over Bjarke Baisner består af Jens Lunde, Paolo Torquati, Peter Jeppesen g Henrik Østergaard.