Eleverne er blevet mere kritiske i hverdagen

Efter mindehøjtideligheden på kirkegården stillede både Niels Kjeldsen Eskadron og Jyske Landsoldater op til nærkontakt med skoleeleverne. Drengene var mest til nutidens våben. Pigerne mere til historiens vingesus. Foto: Børge Larsen

Eleverne er blevet mere kritiske i hverdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et skoleforløb om kildekritik udarbejdet af Give-Egnens Museum har haft den ønskede effekt, siger både elever, lærere og museets undervisere

Give: Der er kommet noget meget positivt ud af det forløb, Give-Egnens Museum har gennemført med to femteklasser.

Resultaterne er så umiddelbare og så gode, at museet nu vil tilbyde forløbet til andre skoler. Grundsubstansen i forløbet vil være den samme, men ikke nødvendigvis med dragon Ullerup alias Niels Kjeldsen som omdrejningspunkt.

- Det første forløb var godt, fordi vi kunne kombinere det med mindehøjtideligheden og dermed føje en ekstra dimension til. Men vi kan godt bruge forløbet i andre sammenhænge, siger museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen.

Museet havde efter mindehøjtideligheden ved Give Kirke de to klasser fra henholdsvis Firkløverskolen Give og Ny Højen Skole med på Donneruplundvej til en afrunding af forløbet.

Her fik eleverne mulighed for at forholde sig til Niels Kjeldsen: Var han en helt eller er det hele en myte. Og de fik mulighed for at anvende de metoder til kildekritik, som de havde fået på museet.

- Der kom nogle interessante refleksioner frem. Nogle mente, Niels Kjeldsen var en god og dygtig soldat, der gjorde, som han skulle. Men ikke mere end det. Andre mente, han var en helt, fordi han havde givet den ultimative pris for at redde andre, siger Mette Vibjerg Hansen.

Med i hverdagen

Eleverne var den første dag blevet udstyret med syv forskellige beretninger om slaget ved Højen 28. februar 1864. Nogle af kilderne var øjenvidneberetninger, men skrevet lang tid efter slaget. Andre var mere baseret på "von hørensagen", så hvad skal man tro på?

Her kommer kildekritikken ind. Hvorfor siger/skriver vedkommende sådan? Hvad vil han opnå? Er han troværdig?

- Det sjove er, at lærerne kunne fortælle, at eleverne allerede dagen efter var begyndt at forholde sig mere kritisk til den uendelige nyhedsstrøm, de er udsat for. Bare fordi det har stået på Facebook, er det ikke nødvendigvis sandt, ved de nu og det er ikke et ringe udbytte, siger Mette Vibjerg Hansen.

Museet har fået puljemidler til at udarbejde og gennemføre forløbet målrettet med de to femteklasser. Nu bliver forløbet udbudt til skoler generelt.

Eleverne er blevet mere kritiske i hverdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce