Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

En tre i en omgang krop og bevægelse. Det er Givskud GUF, der giver en gratis omgang.

Elin Søbye tager sig af de medlemmer, der på søndag vil prøve husmandsgymnastik. Arkivfoto: Jim Hoff

En tre i en omgang krop og bevægelse. Det er Givskud GUF, der giver en gratis omgang.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevægelse, smidighed og styrke kan få en omgang på søndag.

Givskud: Det bliver vanskeligere og vanskeligere at undslå sig motionens glæder.

På søndag inviterer Givskud GUF på hele tre smagsprøver på den kommende vinters motionsprogrammer. Det foregår i hallen, hvor der fra klokken 11 til 12.30 er mulighed for at snuse til de forskellige muligheder.

Her kan man prøve kræfter med pilates. Det giver ifølge gymnastikforeningen mulighed for at genskabe den naturlige spændingsbalance mellem muskelgrupperne i især ryg og mave.

Det skulle øge smidigheden, mindske risikoen for forkerte måder at bevæge sig på og forbedre udstråling og holdning. Det skulle give en markant bedre kropsbevidsthed.

Der er også mulighed for at prøve kræfter med Zhineng Qigong. Det er ifølge gymnastikforeningen "simple og effektive øvelser, som laves i et roligt tempo og som er nemme at lære".

Den form for gymnastik/motion skulle også styrke kroppen, mindske spændinger og stress, forøge sundheden, give mere energi, forøge livskvaliteten og skabe indre ro.

Endelig er der mulighed for at forsøge sig med det, gymnastikforeningen kalder husmandsgymnastik. Det beskrives som øvelser for alle muskler og led. Det vil dog ikke omfatte løb og håb.

Arrangementet er ment som en slags appetitvækker, der skal give medlemmerne lyst til at følge en af de tre motionsmuligheder. Vælger man at være med skal man deltage på de faste mødetidspunkter.

Det er mandage fra klokken 19 til 20.15.