Farres maskinforretning bliver en del af Semler Agro A/S

Lars Henrik Hansen og Jakob Pedersen kan som indehavere af Farre afdelingen i Herborg Smede- og Maskinforretning fortsætte med at sælge og servicere John Deeres store program. Det har de sammen med resten af ejerkredsen bag Herborg gjort så godt, at de også de sidste år har kunnet tjene penge i et presset marked. Arkivfoto: Jim Hoff

Farres maskinforretning bliver en del af Semler Agro A/S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amerikanske John Deere har givet Sempel Agro eneforhandling i Danmark. Det betyder ændringer i ejerkredsen også i Farre, der ellers fortsætter uændret.

Farre: Koncentrationen inden for landbruget smitter også af hos leverandørerne af maskiner til landmændene.

Men det er især producenterne af maskinerne, der har presset på for at få opbygget større enheder i deres salgskanaler. Således har den amerikanske producent John Deere netop samlet alle sine danske aktiviteter hos Semler Agro.

For at kunne gøre det, har John Deere opsagt aftalerne med sine to andre forhandlere i Danmark, nemlig Søllested Maskinforretning og Herborg Smede- og Maskinforretning med afdeling i Farre. Det har betydet, at Herborg ikke længere kan købe direkte hos John Deere.

- I den forbindelse har der været en del forhandlinger mellem Semler Agro A/S og Herborg Smede- og Maskinforretning A/S omkring et fremtidigt samarbejde. Det har udmøntet sig i en aftale, hvor Semler Agro A/S overtager 51 procent af aktierne i Herborg Smede- og Maskinforretning A/S med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019, siger Keld Andersen, direktør i Herborg Smede- og Maskinforretning.

Herborg Smede- og Maskinforretning A/S
Maskinforretningen har tre afdelinger.Hovedkontoret ligger i Herborg

I 2012 køber man Farre Smede- og Maskinforretning, hvis to indehavere Jakob Pedersen og Lars Henrik Hansen bliver medejere af Herborg.

Senere etableres et salgs- og serviceafdeling i Struer.

Forretningen har 80 ansatte, der alle fortsætter efter salget til Semler Agro A/S.

Herborg bidrager til den nye forretning med en omsætning på godt 300 millioner kroner og et overskud på omkring 14 - 15 millioner kroner.

Farre fortsætter

Aftalen indebærer, at Herborg Smede- og Maskinforretning A/S også fremover vil blive drevet af den nuværende ejerkreds og medarbejderstab. Som kunde vil man derfor fortsat have de samme kontaktpersoner hos sin lokale maskinforretning.

- Det betyder meget for os, at vore kunder i det store og hele ikke kommer til at mærke ændringerne. Vi kan fortsat yde den samme service med hensyn til salg og vedligeholdelse, som er så vigtig for landmændene, siger Jakob Pedersen, der er en af indehaverne.

Også hos Semler Agro A/S er der tilfredshed med aftalen. Ikke mindst fordi Herborg Smede- og Maskinforretning som en af de få i branchen tjener penge.

- Herborg er en af Danmarks bedst drevne maskinhandlere, og derfor er jeg også meget glad for, at vi nåede frem til en aftale, der sikrer, at vi i fællesskab kan bygge videre på mange års historie, kultur og en stærk lokal tilstedeværelse. Vi ændrer ikke ved navnet, men tilføjer, at Herborg fremover er en del af Semler Agro, siger Morten Buus, der er administrerende direktør i Semler Agro.

Farres maskinforretning bliver en del af Semler Agro A/S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce