Folkekirkens Nødhjælp samler ind til de hårdest "klimaramte"

Dobbelt effekt. Søen er anlagt for at samle monsunregn op, så vandet ikke ødelægger markerne. Men den bruges også som fiskesø. Foto: Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp samler ind til de hårdest "klimaramte"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens eksperter og politikere diskuterer, om klimaforandringer er menneskeskabte eller ej, rammer konsekvenserne verdens fattigste. Dem samles der ind til på søndag med Gurli Lyskjær som lokal indsamlingsleder..

Give: Klimaforandringerne er ubestridte kendsgerninger.

Det kan vi ved selvsyn konstatere, når isen smelter med uset hastighed. Når monsterregn eller - tørke rammer os. I Danmark er vi så heldige, at vi er i denne lette ende af forandringsskalaen. Andre steder ser det værre ud.

Blandt andet derfor har Folkekirkens Nødhjælp i år valgt at bruge den årlige indsamling til de lande, der rammes hårdest af klimaforandringer. Her er man ikke nær så godt klædt på til det nye klima, som vi er i Danmark.

Ved at melde sig som indsamler, eller ved at give en donation 10. marts, kan man således være med til at sikre, at de udsatte lande får den rette hjælp.

Pengene fra årets indsamling bruges blandt andet på at anlægge diger, dæmninger og opsamlingssøer, der kan forhindre oversvømmelser.

Andre steder bruges de på træplantning og tørkeresistente afgrøder som quinoa og sukkerrør. Samt på vandingsanlæg og pumper, der kan sikre folk rent drikkevand.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med klimaløsninger i 19 lande. Et af dem er Nepal, hvor temperaturerne stiger, så afsmeltning af isen på Himalaya sker hurtigere og hurtigere. Samtidig er monsunregnen blevet kortere og kraftigere. Det betyder voldsomme oversvømmelser, der ødelægger fattige småbønders rismarker.

I Nepal er tusindvis af familier allerede blevet nødt til at forlade deres hjem, fordi landsbyerne er skyllet væk. Her ved Himalayas fod hjælper Folkekirkens Nødhjælp med at omlægge landbruget til afgrøder, der bedre kan klare ekstreme vejrforhold. Samtidig anlægges der vandreservoirer, der kan opsamle monsunregnen og siden fungere som fiskesøer. Søerne sikrer mad året rundt - under både oversvømmelser og tørke.

- Jeg håber, at mange Give borgere vil bruge et par timer på at gå ud med indsamlingsbøssen, og at der vil blive taget godt imod indsamlerne, når de ringer på døren, siger Gurli Lyskjær.

Der er også brug for indsamlere i Gadbjerg, Givskud og Farre. Man kan enten møde op i Sognehuset i Give klokken 10 på søndag. Man kan også melde sig på forhånd på telefon 6015 1459.

Folkekirkens Nødhjælp samler ind til de hårdest "klimaramte"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce