Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fredelig sameksistens mellem religioner er mulig

Mission er er en vigtig kristen og kirkelig opgave, men den kan ikke finde sted i en atmosfære af had og frygt, fastslår Peter Fischer-Nielsen.

Fredelig sameksistens mellem religioner er mulig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kristne evangelium skal gøres kendt, også blandt muslimer. Men det skal forkyndes i frihed.

Thyregod: - Det kristne evangelium skal ikke presses ned i halsen på muslimer, men det skal forkyndes i frihed, ligesom det kun kan modtages i frihed.

Sådan siger Peter Fischer-Nielsen, der er generalsekretær i Mission Afrika. Torsdag 12. oktober besøger han Thyregod og kommer ved en sogneaften i Kirkehuset ind på netop forholdet mellem kristne og muslimer. Det sker med udgangspunkt i Mission Afrikas arbejde.

Mission er ifølge foredragsholderen en vigtig kristen og kirkelig opgave. Det kristne evangelium skal gøres kendt, også blandt muslimer. Men det bør aldrig ske med udgangspunkt i had eller frygt.

Missionsopgaven er også at bygge broer til muslimer for at sikre samfund og fællesskaber, der er præget af fred og fordragelighed.

- I mange af de lande, hvor vi arbejder, lider både kristne og muslimer under uro og stridigheder, hvor religion også ofte spiller en rolle. Vi må række hjælp til alle lidende parter og undersøge, om vi kan bidrage til en løsning på de konflikter og udfordringer, der gør livet svært, siger Peter Fischer-Nielsen

Tidens farlige tendenser, der udtrykker sig i form af radikalisering og terror, stiller også krav til missionsarbejdet.- Det er ikke let at finde en god løsning, og man ser alt for mange lette løsninger, der ikke er gode, siger Peter Fischer-Nielsen.

Sogneaftenen i Kirkehuset starter klokken 19.30. Foredraget lægger op til samtale og debat over kaffebordet om et emne, mange har en holdning til.