Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


GISK gør klar til sit første ordinære årsmøde

Der foregår masser af aktiviteter i hallerne, som GISK har ansvaret for. Blandt andet trækker Humlebi Cup håndboldspillere til fra nær og fjern. Arkivfoto: Jim Hoff

GISK gør klar til sit første ordinære årsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give Idræts-, Sundheds- og Kulturcenter er kommet flot gennem det første lille år. Nu venter der mere spændende opgaver forude.

Give: Onsdag 23. maj klokken 19 skal bestyrelsen i GISK for første gang stå til regnskab for sine handlinger.

Det bliver endda kun delvist, for regnskabsfremlæggelse bliver der ikke noget af. Foreningen har kun virket siden den stiftende generalforsamling 30. august i fjor. Derfor er der ikke noget helt regnskabsår at gøre rede for.

Hvor den stiftende generalforsamling blev en anelse ophidset og viste en vis uenighed, har foreningen siden været præget af samarbejde og foretagsomhed. Bestyrelsen har haft nogle spændende, lærerige og meget travle måneder.

Den første store opgave var at gøre alt klar til årsskiftet, hvor GISK overtog det formelle ansvar for de selvstyrende haller i Give. Herunder hører også den daglige drift af Ikærhallen og Søndermarkshallen.

Foråret har budt på oprydning i de mange depoter i Ikærhallen, begge haller har fået miljøduge, så halarealet kan opdeles og flere aktiviteter foregå samtidig. Også omklædningsfaciliteterne i Ikærhallen har fået et løft. Og der er blevet tilføjet et motionscenter.

Visioner

I sommerferien bliver det muligt at gennemføre yderligere renoveringer, når de indendørs aktivitet i hallerne holder ferie. Der skal males gulvarealer i Ikærhallen og installeres nye bander i Søndermarkshallen. Endvidere starter en større renovering af facaden på Ikærhallen, hvor der også vil blive malet og om rokeret omkring indgangspartiet.

Men det er ikke kun på det praktiske plan, der skal arbejdes. Der skal også arbejdes videre med visionen for et samlet Idrætscenter i Give. Det arbejde blev skudt i gang i april 2018 og der har været holdt møder med deltagere fra kommunen, arkitektfirmaet MOVE og repræsentanter for alle aktive brugere i Give.

Der skal endvidere afholdes fire workshops i Give, hvor visionen skal gennemarbejdes og udvikles. Den første workshop blev holdet tirsdag i Søndermarkshallen. De sidste tre holdes hen over for- og eftersommeren. Arbejdsgruppens arbejde afsluttes i løbet af efteråret, hvorefter den reviderede vision offentliggøres.

Det formelle

Generalforsamlingen afvikles efter vedtægterne, bortset fra at regnskabet, som nævnt, ikke kan fremlægges. Valgene er et fast punkt på generalforsamlinger og her skal GISK på onsdag vælge i hvert fald ét nyt bestyrelsesmedlem.

Jørgen Lundsgaard, der har været en af "bagmændene" for projektet, genopstiller ikke, nu hvor det er løbet i gang. Også formanden Michael Egsgaard er på valg, men han er klar til at stille sig til rådighed for en toårig periode.

Det regnskabsmæssige bliver dog lidt berørt. Under indkomne forslag stiller GISK nemlig forslag til en vedtægtsændring, så valg af revisor og revisorsuppleant fjernes fra vedtægterne.

Begrundelsen er simpel nok: GISK har i forvejen ekstern revision, da dette er et krav fra Vejle Kommune.

Bestyrelsen håber naturligvis på et godt fremmøde til denne første generalforsamling.

- Et godt sammenhold omkring nuværende og kommende faciliteter i Give kan skabe de bedste betingelser for fremtiden og et godt fællesskab i GISK, hedder det i en pressemeddelelse.

GISK gør klar til sit første ordinære årsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.