'Gasser' siger stop efter 29 år i hallen: Han vil ikke samme vej som den nye bestyrelse

Den 52-årige KennDahl "Gasser" Jepsen stopper som halbestyrer i Give efter 29 år på posten. Stoppet sker i gensidig forståelse med bestyrelsen i GISK. Foto: Jim Hoff

'Gasser' siger stop efter 29 år i hallen: Han vil ikke samme vej som den nye bestyrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er noget af en institution i idræts- og forenings i Give, der fredag 5. juli takkede af som halbestyrer. Efter sammenlagt 29 år som dels tidligere halbestyrer Niels Banks højrehånd og dels som selvstændig halbestyrer afleverer Ken Dahl "Gasser" Jepsen nøglerne til det 'ministerium', der har været en kæmpestor del af hans liv i en næsten en menneskealder.

GIVE: I 1990 blev den dengang 23-årige Kenn Dahl Jepsen, bedre kendt som 'Gasser', diskret kaldt ind på daværende halbestyrer for Ikærhallen, Niels Banks kontor. Et tilbud som fast arbejde som assistent for Bank kom på bordet, og aftalepapiret havde såmænd knap ramt bordpladen, inden den unge mand med et stort smil og julelys i øjnene havde sagt ja tak til tilbuddet.

Allerede dengang var Ikærhallen 'Gassers' andet hjem, idet han stort set siden han kunne gå havde drønet rundt i hallen og spillet fodbold og håndbold, mens hans boldglade familie spillede kamp eller trænede.

Selv udviklede han et stort håndboldtalent og var en afgørende skikkelse på klubbens førstehold som en kompetent playmaker i en årrække, og sideløbende med håndboldkarrieren var 'Gasser' altså også i en slags mesterlære som halbestyrer hos den dygtige og særdeles populære Niels Bank.

Derfor var det et naturligt valg at forfremme 'Gasser' til halbestyrer, da Niels Bank i 2006 trak sig tilbage for at nyde tilværelsen som pensionist. Med tiden var også Søndermarkshallen kommet ind under driften, og i 2018 overgik styringen og driften af hallerne fra kommunalt til lokalt hold under konceptet GISK, Gives Idræts-, Sundheds og Kulturcenter.

Alt i alt kan jeg bare konstatere, at GISK vil i én retning med det nye center, og jeg vil i en anden retning, og derfor må vore veje skilles.
Kenn Dahl 'Gasser' Jepsen, halbestyrer i Give gennem 29 år

Gik faktisk efter 30-års jubilæum

Og netop i transformationen fra kommunalt til lokalt drevet institution ligger årsagen til, at 'Gasser' efter 29 år i gensidig forståelse med bestyrelsen i GISK fredag den 5. juli for definitivt sidste gang lægger sine nøgler på nøjagtigt det samme bord, hvorpå han i 1990 havde skrevet under på aftalepapiret med Niels Bank.

- Med et nyt samlet idrætscenter ved Søndermarksskolen på vej vil der komme en del nye arbejdsopgaver ind over, som ligger meget langt fra det virke, jeg udøver i dag. Økonomistyring, fundraising eksempelvis, og da jeg samtidig stod til at blive bestyrer af cafeteriet frem for som nu at kunne køre biksen selvstændigt med mulighed for at lave mit eget overskud, synes jeg også, at motivationen for at køre den del gik fløjten, siger Gasser og fortsætter nøgternt:

- Alt i alt kan jeg bare konstatere, at GISK vil i én retning med det nye center, og jeg vil i en anden retning, og derfor må vore veje skilles, konstaterer Gasser - ikke uden en vis vemod i stemmen.

Ret beset havde han tænkt sig at blive i jobbet, til han kunne fejre sit 30 års-jubilæum, så på den måde har tanken om et andet arbejdsliv ikke ligget ham fjernt.

- Jeg ville have stoppet her efter 30 år. Det havde jeg planlagt, for det er et hårdt arbejdsliv med mange skæve arbejdstimer om aftenerne og i weekenderne. Det er på alle måder en livsstil at være halbestyrer, og sådan må det også være, hvis jobbet skal udføres ordentligt, pointerer Gasser.

Fremtiden stadig uvis

Hvad fremtiden bringer rent jobmæssigt ved den afgående halbestyrer ikke noget om endnu. Rent formelt går han af pr. 1. september, men der er for det førstes nogle ugers ferie, der skal afvikles, og så er han fritstillet fra 1. august, hvilket betyder, at han reelt har sidste arbejdsdag fredag den 5. juli.

- Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal lave nu her bagefter. Ok, jeg går da og pusler med nogle ideer, som jeg helst ikke vil løfte sløret for nu. Overordnet set er jeg ikke kræsen, så jeg skal nok finde et job, og jeg glæder mig til at få en såkaldt normal arbejdstid. Det kan jo også være, jeg skal til at være håndboldtræner igen - det er da en mulighed, hvor jeg nu får mere tid aften/weekender. Jeg skulle jo nødig gå hen og få alt for meget tid derhjemme ved konen, lyder det fra den gamle håndboldkæmpe med et svedent grin.

- Jeg ser jo meget gerne, at Kenn får sig et job, der ikke kræver min hjælp som medarbejdende hustru. Lige nøjagtigt den del vil jeg da se frem til, lyder det kvikt og storsmilende tilbage fra hustruen Laila, der ud over at passe sit job som lærer har været en trofast hjælp og støtte ved sin mands side ved de mange arrangementer i hallen gennem mange år.

Tom følelse

- Der er ingen tvivl om, at jeg, når det hele kører igen i hallerne efter ferien, vil blive ramt af tomhed. Hallen har jo været mit hjem i mange år; det er her, jeg har skabt en stor social omgangskreds og mødt et hav af mennesker i hallen. Især vil jeg da komme til at savne omgangen med de altid glade og positive penionister og handicappede, som jeg har holdt masser af arrangementer for, siger Gasser og fortsætter:

- Jeg kender virkelig mange mennesker også ud over lokalområdet. Jeg har fået en stor social platform og har derfor også en meget stor genkendelighed. Den del vil så klinge af nu, men jeg glæder mig så også til at kunne gå ned i Brugsen og handle uden at skulle bruge tre timer på at købe en liter mælk, fordi der er så mange, der lige skal snakke med en, lyder det med et skævt smil fra 'Gasser'.

Hvis man har lavet aftaler om et arrangement med Gasser i cafeteriet eller hallen, kan man kontakte ham på telefonen for nærmere aftale. Så skal han han nok hjælpe med at finde ud af noget. Nye aftaler skal ifølge Gasser indgås med bestyrelsen i GISK.

Det er meget naturligt, at Gasser vil føle en stor tomhed, når han har forladt sin arbejdsplads i 29 år. Omvendt vil de daglige brugere af hallen og cafeteriet også komme til at føle afsavn, når den altid joviale og vennesæle halbestyrer ikke mere er en del af det samlede billede i hallen.

'Gasser' siger stop efter 29 år i hallen: Han vil ikke samme vej som den nye bestyrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce