Generationsskifte på vej i Give Open Air

Næste generation står klar til at tage over i Give Open Air. Jakob Rasmussen og Hugo Helmig er det nye hotte, mens Henrik Henriksen og Birthe Kjær står for det lidt ældre og rutinerede setup. Foto. Jim Hoff

Generationsskifte på vej i Give Open Air

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt hold er klar til at løfte den tunge Open Air-arv efter John Juhl og Henrik Henriksen. Det nye hold stillede op på Torvet til Black Friday, hvor de satte gang i billetsalget til Open Air 2019

GIVE: Bestyrelsen i Give Open Air er undergået en større forandring hen over efteråret 2018, og i den forbindelse har avisen har talt med Jakob Rasmussen, der repræsenterer det nye Open Air-hold.

Den 35-årige revisor, der naturligvis er den nye kasserer i bestyrelsen, glæder sig rigtig meget til for alvor at komme i gang med at arbejde med og for Give Open Air.

-Der er jo kommet en del nye tandhjul i maskinrummet her i 2018/19, så der er en hel del, vi nye skal have sat os ind i. Heldigvis er både John Juhl og Henrik Henriksen med på sidelinjen, hvilket er meget vigtigt for os. Henrik står jo for musikken, som er det allervigtigste til Open Air, siger Jakob Rasmussen.

Den nye bestyrelse er både ved at finde sine egen ben og sponsorer til Open Air 2019. I skrivende stund er de to ønskede hovedsponsorer i hus, idet Den Jyske Sparekasse og Brugsen i Give er med igen som hovedsponsor i 2019.

-Vi arbejder intenst på at lande endnu flere sponsorer, og vi håber på, at det snart falder på plads. Vi har ikke Poul Lindsted mere som sponsormand, så her skal vi også lige have fordelt rollerne. Lige nu arbejder vi bredt i udvalget på at få tilknyttet sponsorer, siger Jakob Rasmussen

Hvis Give ikke har Give Open Air, hvad er der så? Det er en festival, der rammer bredt og tilbyder noget for alle. Og så er det også godt for byens selvforståelse, at vi har en større begivenhed, vi kan samles om en gang om året.
- Jakob Rasmussen, ny mand i Open Air

1800 solgte billetter er målet, 2100 er drømmen!

Det nye Open Air-hold var på plads fredag på Torvet til Black Friday, hvor satte gang i billetsalget til Open Air 2019. De første 200 billetter blev solgt til 295 kroner stykket. Efter Black Friday stiger prisen til 395 kroner, og ca. 14 dage før Open Air bliver prisen sat op til 495 kroner.

- Jo før vi får solgt 1800 billetter, desto roligere bliver vi i bestyrelsen og i de foreninger, der står bag Open Air. Det er vores store drøm at få solgt i alt 2100 billetter, for så bliver det rigtig godt på alle fronter, og så skal vi heller ikke bruge af underskudsgarantien, siger Jakob Rasmussen med henvisning til de 100.000 kroner som Vejle Kommune har spyttet i foretagendet.

Udover de 100.000 kroner i underskudsgaranti fra kommunen kan Give Open Air også lukrere på en række lokale sponsorer, der også har stillet et pænt beløb til rådighed, så skulle et eventuelt underskud overstige 100.000 kroner, klarer man det internt i Give.

Open Air skal bare være der

Jakob Rasmussen udtaler sig på hele teamets vegne, når han siger, at alle mand er klar til at kæmpe for, at Give Open Air bliver en fast tilbagevendende begivenhed i Give.

-Hvis Give ikke har Give Open Air, hvad er der så? Det er en festival, der rammer bredt og tilbyder noget for alle. Og så er det også godt for byens selvforståelse, at vi har en større begivenhed, vi kan samles om en gang om året. Jeg ved godt, at flere mindre festivaler har knækket halsen rent økonomisk, og det er også derfor, det er så utroligt vigtigt, at folk virkelig bakker op og kommer afsted og får købt en billet. Vi er i Open air-bestyrelsen bestemt heller ikke bange for at tage fat sammen med alle de gode frivillige, der år efter år lægger et hav af timer i det her, og vi vil hen ad vejen også komme op med nogle nye tiltag, så vi kan holde gang i det her fine projekt, siger Jakob Rasmussen.

Kunstnerne optræder i følgende rækkefølge: 13.00 Birthe Kjær og Feel good band. 15.00 Hardinger og Thorup. 17.00 Skinz. 19.00 Hugo Helmig. 21.00 Midt om natten, og så lukker og slukker Wafande og Shaka Loveless fra klokken 23.00.

Generationsskifte på vej i Give Open Air

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce