Give har en plan: Den koster 75 millioner kroner

Jørgen Lundsgaard fra Give Udviklingsråd præsenterede den nye udviklingsplan for et samlet idrætscenter i Give. En plan, der høstede megen ros og anerkendelse også fra politisk hold. Foto: Jim Hoff

Give har en plan: Den koster 75 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var masser af roser til den udviklingsplan, der mandag aften blev fremlagt for et samlet idrætscenter. Det koster 75 millioner kroner, mindst. Men sammenhold og egne midler kan føre det igennem.

Give: En god del af Gives borgere var mødt frem i Søndermarkshallens kantine mandag aften.

Her præsenterede Give Udviklingsråd (GUR) sin nye udviklingsplan for at få et samlet idrætscenter i Give.

Efter velkomst ved Keld Jensen (GUR) og Dan Arnløv Jørgensen (K), formanden for kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune, fremlagde Jørgen Lundsgaard fra GUR udviklingsplanen for de fremmødte borgere og de cirka to håndfulde byrådspolitikere, der havde lagt vejen forbi.

Jørgen Lundsgaard gennemgik projektets historik fra strøtanker over diverse mødeborde i Give til den nu gennemarbejdede 80 sider digre udviklingsplan. Den har nu 10 af byens største foreninger som medarkitekter og dermed også deres støtte.

Motivationen bag visionen om det store projekt er at samle idrætten lige fra gymnastik over håndbold til fodbold og tennis ét sted, nemlig ved Søndermarkshallen. Det vil ifølge arbejdsgruppen bag øge det sociale liv og ikke mindst s ammenhængskraften i lokalsamfundet, hvis alle aktiviteterne samles på en adresse.

Netop fordi, det er faseopdelt er dette meget fine og velkomponerede projekt realistisk at se på for politikerne. Jeg ville elske at finde de 75 millioner kroner her og nu til jer, men nu skal vi lige ud og finde 16 ja-stemmer i byrådet, inden vi kan trykke på go-knappen.
Dan Arnløv Jørgensen, formand for kultur- og idrætsudvalget
Deltagerne i mødet kunne i pausen se en række plancher over det nye idrætscenterprojekt, og der blev diskuteret ivrigt hen over bordene. Foto: Jim Hoff
Deltagerne i mødet kunne i pausen se en række plancher over det nye idrætscenterprojekt, og der blev diskuteret ivrigt hen over bordene. Foto: Jim Hoff

75 millioner kroner

- Et samlet idrætscenter vil være en dynamo med stor synergieffekt, og undersøgelser viser, at et moderne samlet idrætscenter simpelthen vil generere flere brugere. Et moderne idrætscenter vil også medføre større sociale netværk og gode opholdssteder for borgerne, ikke mindst de unge. Vores lokale ejendomsmæglere konstaterer også, at det er attraktivt for tilflytter med gode og moderne idrætsfaciliteter, sagde Jørgen Lundsgaard.

Ifølge den nye udviklingsplan vil det nye fremtidens idrætscenter komme til at koste 74.580.000 kroner (eksklusiv moms og jordkøb), og centret skal efter planen bygges i fem etaper i perioden 2020 til 2023.

Første etape i 2020 bliver en tilbygning af et springanlæg ved Søndermarkshallen og oprettelsen af en kunststofbane til fodbold. I 2021 er det opførelsen af en nye multihal med dertil hørende ankomstarealer og mellembygninger.

Budgetmæssigt kører projektet ind i etape tre i 2022, hvor der er også vil være fokus på bygning af en lethal og p-pladser. Fjerde etape i 2023 går på at anlægge fire fodboldbaner med tribune og lys samt en tunnel under Sdr. Ringvej.

Sammenhold, du

I femte etape skal der etableres tennisanlæg med fire baner og dertil åben tribune.

Udviklingsplanen fik bred anerkendelse hos de fremmødte. Og såvel Dan Arnløv Jørgensen som borgmester Jens Ejner Christensen (V) roste GUR for et flot gennemarbejdet projekt.

- Netop fordi, det er faseopdelt er det her meget fine og velkomponerede projekt realistisk at se på for politikerne i byrådet. Jeg ville elske at finde de 75 millioner kroner her og nu til jer, men nu skal vi lige ud og finde 16 ja-stemmer i byrådet, inden vi kan trykke på go-knappen. Men jeg mener også, at det er vigtigt, at komme i gang - og gerne med en stor bid. Selvfølgelig får man ikke det hele på én gang, og det her skal også køres igennem nogle kommunale styringsprincipper. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at I stadig ser det her som et samlet projekt og ikke investerer hist og pist. Derfor noterer jeg mig med glæde, at der de 10 største foreninger står bag udviklingsplanen, sagde Dan Arnløv Jørgensen.

Men vi lover ikke

Borgmester Jens Ejner Christensen roste GUR for det flotte og gennemarbejdede oplæg, og så gav han byen et rigtig godt råd:

- Projektet vil uden tvivl komme til at glide hurtigere, hvis I er i stand til at samle lokale midler ud over de kommunale kroner til projektet. Jo flere penge, I selv magter at samle, desto sværere bliver det for kommunen at sige nej. Og jo mere lokal gejst og vilje vi ser, desto mere politisk velvilje vil man få, konstaterede borgmesteren.

Afslutningsvist konstaterede Dan Arnløv, at hans fornemmelse er, at politikerne på kryds og tværs af partifarve godt vil projektet i Give.

- Projektet er rigtig godt og relevant. Vi er en del, der vil prioritere det her til budgetforhandlingerne til efteråret, hvor idrætshallerne generelt vil være på menuen. Her og nu kan vi ikke love noget. Sådan er det politiske spil, men der vil komme et signal til Give fra politisk hold, og bedømt ud fra projektet og den flotte brede opbakning af et samlet Give generelt til projektet, synes jeg det ser lovende ud, sagde Dan Arnløv Jørgensen.

Give har en plan: Den koster 75 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce