Give kan sælge sig selv som "Fødevarebyen"

Fødevaremarkeder er en gammel foreteelse. Men det bliver sjældent til mere end sporadiske arrangementer. Kan Gives fødevareproducenter holde interessen fangen, er der mulighed for at gøre byen til et fødevaremekka. Arkivfoto

Give kan sælge sig selv som "Fødevarebyen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er masser af fødevareproducenter med varer af høj kvalitet på Give egnen. Men det kræver alle er med på ideen og kommunen hjælper til med faciliteter.

Give: Her er hverken Noma eller andre højt profilerede spisesteder.

Så hvordan kan Give blive "Fødevarebyen"? Det kan den heller ikke på restaurationsområdet, for de færreste givensere vil betale, hvad en menu på Noma og andre steder koster. Vi behøver ikke myrer eller andre specialiteter, men klarer os fint med stegt flæsk og persillesovs.

Men derfor kan byen kan godt blive en fødevareby, folk rejser langt for at besøge. For egnen er rig på de fødevarer, som Nona og andre restauranter siden forarbejder og tager tårnhøje priser for.

Give-egnen bliver næppe leverandører til disse restauranter. Men meget mindre kan også gøre det. Det er stadigvæk et fåtal af forbrugerne, der jævnligt besøger de kendte restauranter. Men alle skal have noget at spise hver dag.

Her er målgruppen for Give-egnens madmekka: Almindelige forbrugere i en omkreds, der ikke lader sig definere umiddelbart. For gør Give det godt, vil kunderne komme langvejs fra.

Det har en af egnens fødevarespecialister allerede dokumenteret. Kunder kører gerne fra Skagen for at købe bacon og andet godt kød i Farre.

Et "madspildspensionat", hvor frivillige kan mødes en bestemt dag i måneden og lave et gratis måltid af overskudsmad. Det er en idé, der skaber fællesskab og bekæmper madspild, involverer frivillige, erhverv, foreninger og institutioner og understøtter social bæredygtighed.
Forslag fra Kick-Off mødet
Et fødevare bør kunen kombineres med en form for streetfood, hvor gæsterne kan placere sig forskellige steder i de
Et fødevare bør kunen kombineres med en form for streetfood, hvor gæsterne kan placere sig forskellige steder i de "Torvehaller", kommunen kan stille til rådighed. Arkivfoto

10 gårde og en kro

Ideen med at gøre Give til et centrum for maderhverv stammer fra det såkaldte Kick-Off møde for udarbejdelsen af Byvision Give. Mødet blev holdt 14. januar og nu har folkene fra kommunens afdeling for nærdemokrati og lokalsamfund sammen med arkitektgruppen "Hele landet" bearbejdet de forslag til visioner, der fremkom på mødet.

Et af forslagene er fokus på maderhverv, "hvor der skal skabes et Give brand for kvalitet og egnstilknytning, som kan tiltrække iværksættere og producenter".

For at Give kan føre sig frem som landets bedste fødevareby, skal der skabes enighed og fællesskab om målet og opgaven. Og der skal kunne fortælles en samlende historie, der både begejstrer de lokale deltagere og de udefra kommende kunder.

Den fælles historie kan eventuelt tage udgangspunkt i, at Gives historie rent faktisk startede med ti gårde, en kirke og en kro. Fødevarerne var i centrum fra starten.

Det er de fortsat på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhæng.

For alle sanser

Der er de kendte specialiteter som Aalbæk Kød, Fary Lochan whisky og Engmark Is.

Men derudover er der en lang række producenter, som ikke fører sig frem i offentligheden. Ofte nøjes de med at afsættes deres produkter til en fast kundekreds, måske endda kun til familie, naboer og bekendte.

Der produceres masser af æg, okse- og kalvekød fra både kødkvæg og tyrekalve fra malkebesætninger. Der produceres marmelade, henkogte frugter, friske grøntsager, ferske og røgede fisk og sikkert meget mere.

Opgaven består "blot" i at få samlet alle producenterne og gøre dem interesserede i et fælles fremstød og vedholdende samarbejde. Det kunne for eksempel være et fælles marked, hvor alle producenterne har hver deres salgsbod fredag og lørdag.

Kommunens bidrag til projektet kunne være at lægge jord til og stå for opførelsen af nogle markedshaller, meget gerne bynært. Arealet over for sygehuse kunne være velegnet.

Herfra ville det også være nærliggende for de besøgende at lægge et museumsbesøg ind, ikke mindst hvis det lykkes at få de originale skivehjul hjem til Give.

Det vil måske også kunne organiseres skulpturvandringer, så det bliver en oplevelse for mange sanser at besøge fødevarebyen Give.

Give kan sælge sig selv som "Fødevarebyen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce