Give tabte styrkeprøven mod de sydfynske kraftkarle fra Faaborg

Gives playmaker Sebastian Hansen spillede en fin kamp i Faaborg og satte persolig scoringsrekord med 9 mål. Det rakte dog ikke til point, idet Give tabte 30-27 til de fysisk stærke fynboere. Arkivfoto: Jim Hoff

Give tabte styrkeprøven mod de sydfynske kraftkarle fra Faaborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var for lidt rugbrød og havregryn i Gives indsats, da holdet fredag aften måtte se sig slået af det fysisk meget tilstedeværende sydfynske tophold fra Faaborg

FAABORG: Efter fire kampe uden nederlag måtte HK Give Fremads 2. divisiontropper strække gevær mod et fysisk hårdt spillende tophold fra Faaborg, der tog begrebet 'kontaktsport' til sin yderste konsekvens.

De sydfynske værter vandt kampen 30-27 efter en pauseføring på 13-12 til Give, og udover at være Give overlegne på det fysiske område, så kunne hjemmeholdet i følge Gives træner Martin Schmidt også lukrere på en lang række tekniske fejl fra Gives side.

- En ting er, at vi bliver overmatchet på det fysiske område. Faaborg river og flår og nærmest smider rundt med vores spillere, og der får vi aldrig givet svar på tiltale på. Vi fik simpelthen klø. En helt anden ting er, at vi i alt laver 13 tekniske fejl, der mere eller mindre er direkte assists til Faaborgscoringer. På de præmisser skal man ikke regne med at få point hjem mod et af rækkens bedste hold, konstaterer Martin Schmidt knastørt, der ikke lægger skjul på, at han står med en udtalt utilfredshed med sit holds præstation, fordi man simpelthen ikke solgte sig dyrt nok i duellerne.

Keeperne og Sebastian Hansen leverede varen

Scoringsmæssigt var Give egentlig ok med langt hen i 2. halvleg, men da holdets forsvarskrumtap Kasper 'Tømrer' Nielsen med ca. 8-10 minutter tilbage fik en udvisning, trak Faaborg afgørende fra på måltavlen. Give forsøgte sig med mere offensivt forsvarsspil og mere direkte angrebsspil, men Faaborg slap ikke grebet og kørte en tremålssejr hjem, hvilket bringer fynboerne op på rækkens 2. plads.

Give måtte stille til kamp i Faaborg uden den skadede Kim Nissen, der er færdig forresten af sæsonen med sin fjerde baglårsskade, og kanonskytten Brian Køhler var grundet arbejde heller ikke med. Den unge målmand Asger Væver er også ude på ubestemt tid med en fiber skaber i ballen/lysken.

- Generelt set en noget hakkende præstation af holdet, men jeg synes vi skal fremhæve de to målmænd Christian Lynggaard og Jacob Skov for at levere varen med redningsprocenter på 40. Derudover stod playmaker Sebastian Hansen også godt i billedet med hele 9 scoringer, hvilket er personlig scoringsrekord, siger Martin Schmidt.

Mål for Give: Sebastian Hansen 9, Thomas Oesen 4, Rolf Hessellund 4, Simon Madsen 3, Mads Overgaard 3, Niclas Henriksen 2, Jesper Johannesen 1 og Chris Bust 1.

Give tabte styrkeprøven mod de sydfynske kraftkarle fra Faaborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce