God kommunal dialog med borgerne ved Black Friday

Ejvind Jensenforklarer tegner og fortæller for Camilla Jørgensen fra Teknik og Miljø. Det handler om trafikforholdene i Thyregod. Foto: Jim Hoff

God kommunal dialog med borgerne ved Black Friday

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der blev talt rigtig meget trafik og vejforhold i fredags, da kommunen stillede op med to medarbejdere til åben dialog ved Black Friday

GIVE: For en gangs skyld var det ikke Facebook, der var talerøret, da borgerne i Give og omegn i fredags kunne give deres besyv med i forhold til trafik- og vejforhold i Give og omegn.

Til stede på Torvet var nemlig projektleder ved Anlæg & Infrastruktur Poul Erik Larsen og Camilla Jørgensen, der er teamkoordinator for projektudvikling under Teknik & Miljø.

Udgangspunktet for dialogen var ensretningen af Østergade og de nye parkeringsforhold i Give bymidte, der begge er sat i værk af kommunen på forsøgsbasis, og som skal evalueres med både borgerne og de butiksdrivende i byen.

Heldigvis tog folket det gode tilbud ad notam, og de to kommunalt udsendte medarbejdere fik mange gode snakke med folk, der havde både bekymring, undringer og masser af saglige ting på hjerte.

Bymidte, helleanlæg mod Hedegård og Borgergade i Thyregod

Der blev naturligvis talt bymidte, men der var bestemt også andre trafikale temaer oppe at vende, de to timer Poul Erik Larsen og Camilla Jørgensen var på deres post foran boghandleren på Torvet.

-Vi fik en del input angående ensretningen i Østergade, hvor det viser sig, at mange borgere godt kan lide tiltaget. Om butikkerne ser sådan på det, er jeg så mere i tvivl om, men nu får vi en snak med alle butiksejerne, så vi kan træffe de rigtige beslutninger på så bredt et grundlag som mulig, fortæller Poul Erik Larsen.

Camilla Jørgensen kunne også berette om emner, der omhandlede det nye meget omdiskuterede helle-anlæg på Diagonalvejen ved frakørslen til Hedegård, ligesom debatten om Borgergade og parkeringsforholdene i Thyregod også var på plakaten.

-Det har været gode, saglige indlæg, hvor folk er kommet af med deres bekymringer og har oplyst os om, hvordan de mener, de her ting fungerer- eller slet ikke fungerer - i praksis. Vi har også noteret os, at lyskrydset mellem Diagonalvejen og Rådhusbakken/Skovbakken har nogle udfald. Vi tager det hele med hjem til Teknik og Miljø, og så får vi kigget på tingene, lover Camilla Jørgensen.

Såvel Poul Erik Larsen som Camilla Jørgensen roser borgerne fra Give og omegn for at møde flot op og præsentere deres ting på en fin og sober facon.

God kommunal dialog med borgerne ved Black Friday

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce