Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Guld på programmet: To store navne klar til Open Air

Collage: Jim Hoff

Guld på programmet: To store navne klar til Open Air

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give - "Medina" og "Gulddreng".

Det er de to første navne, som arrangørerne af det genopstandne Give Open Air har landet til koncerten 17. juni.

- Vi er ret stolte over, at vi kan få fat i to så store navne. Ikke mindst i betragtning af, at vi er sent ude, siger Henrik Henriksen fra bestyrelsen fra Give Open Air.

Arrangørerne er sent ude, fordi de egentlig havde aflivet landets største havefest efter tolv år med, for at udtrykke det positivt; vekslende økonomiske resultater.

Men lysten til at give det nye koncept ved "Huset" endnu en chance fik dem til alligevel at arbejde videre med mulighederne. Det er så blevet samme koncept, men med alle omkostninger gennemgået med meget kritiske blikke.

Resultatet er en koncert med et mere skrabet budget end i år. Tilgengæld holder budgettet ved 1800 solgte billetter. Da Vejle samtidig Kommune har spændt et sikkerhedsnet ud i form af en underskudsgaranti på 200.000 kroner besluttede bestyrelsen i sidste uge at give arrangementet chance mere.

De to navne, der nu er offentliggjort peger ikke nødvendigvis på, at musikbudgettet er skrabet helt i bund. Både "Medina" og "Gulddreng" er store navne på den hjemlige pophimmel.

Bestyrelsen håber på i slutningen af næste uge at kunne offentliggøre i hvert fald til navne mere.

Indtil da køber man billetter fordi man vil Give Open Air, uanset musikernavne. Boghandlen, TøjEksperten og Superbrugsen sælger billetterne.

Daniel Hoff er igen i 2017 konferencier til Give Open Air. Ham - og karakteren Jyden - kan du møde i klippet herunder.