Guldregn over Give Tennis Klub: 'Det er fuldstændig vanvittigt"

Holdkaptajn og sportschef Lars Baes hæver i triumf opkalen, mens Andreas Bjerrehus lader champagnepropperne springe. Foto: Dansk Tennis Forbund

Guldregn over Give Tennis Klub: 'Det er fuldstændig vanvittigt"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give Tennis Klub er de første danske mestre for hold på grus fra Jylland efter først lørdag at have elimineret KB i semifinalen og derefter Gentofte om søndagen i finalen. Inden det kom så vidt skulle GTK'erne gennem en række vanvittigt dramatiske opgør, som man sjældent har set før på topniveau i dansk tennis.

GIVE: GTK = Guld Til Krigerne!

De kan godt begynde at sætte dej over til pandekager på rådhuset i Vejle, for Give Tennisklub leverede i weekenden en af tennishistoriens største præstationer og sensationer.

Den lille landsbyklub besejrede lørdag hæderkronede KB med 4-2, og om søndagen besejrede GTK storfavoritterne fra Gentofte i finalen om DM-guldet for hold med 4-2 . Give var ellers nede med 0-2 efter de to første singler, hvor Press og Andreas Bjerrehus tabte.

Men så slog Grinderslev og Florian Barth tilbage og udlignede til 2-2 efter to uhyggeligt tætte kampe, der begge gik i tiebreak.

Herefter var det de to doublers tur, og efter to overlegne præstationer af GTK-gutterne havnede guldet på helt vanvittig vis i Give. Selvom netop doublerne har været GTKs akilleshæl i denne sæson.

- Doublerne har været vores helt store problem, mest fordi spillerne ikke har været motiverede. Men pludselig stod der DM på spil for os, og Gentofte var slået ud af Philip Ørnøs nederlag til Florian Barth. Og så slog vil til, lød det fra en pivstolt Lars Baes, der sammen spillerne efter den grandiose sejr lod himlen over Hellerup Tennisstadion regne til med sejrschampagne.

- Det er helt fantastisk, sagde sportschef Lars Baes efter chokguldet var kommet hjem til Giveklubben.

- Vi tog til Hellerup med håbet om en medalje, men vi havde ikke turdet drømme om, at det blev guld. Det giver klubben mulighed for at markedsføre os endnu mere i næste sæson, lød det fra Lars Baes.

Fakta
Resultaterne i finalen:1. Christian Sigsgaard- Frederik Press 6-4, 6-3

2. August Holmgren- Andreas Bjerrehus 6-1, 6-0

3. Sebastian Grundtvig -Anders Grinderslev 4-6, 6-3, 7-10

4. Philip Ørnø -Florian Barth 7-6(2), 4-6, 9-11

1. Christian Sigsgaard/August Holmgren -Frederik Press/Florian Barth 2-6, 4-6

2. Philip Ørnø/Andreas Boers - Marco Kirschner/Anders Grinderslev 2-6, 3-6
GULDHOLDET der slog KB og Gentofte - her foreviget lige efter finalen: Fra venstre er det Rasmus Michelsen, Niels Korsgaard, Frederik Press, Florian Barth og holdkaptajn Lars Baes. Siddende fra venstre: Anders Grinderslev, Marco Kirschner og Andreas Bjerrehus. Foto: Damsk Tennis Forbund
GULDHOLDET der slog KB og Gentofte - her foreviget lige efter finalen: Fra venstre er det Rasmus Michelsen, Niels Korsgaard, Frederik Press, Florian Barth og holdkaptajn Lars Baes. Siddende fra venstre: Anders Grinderslev, Marco Kirschner og Andreas Bjerrehus. Foto: Damsk Tennis Forbund

"Det er fuldstændig vanvittigt det her"

Og han blev bakket op af weekendens klart bedste GTK-spiller, Anders Grinderslev, der sejrede i samtlige sine kampe

- Det er fuldstændig vanvittigt. Det er det største, jeg har oplevet. Vi var bagud 2-0 i kampe, og det så ret sort ud på begge baner. Så tager vi lige pludselig fire kampe i streg. Florian overlever to matchbolde i sin single, ligesom vi gjorde i semifinalen. Det har bare været stolpe ind hele weekenden, konstaterede Grinderslev nøgternt.

Denne her præstation svarer vel til EM-guldet i 1992 eller HB Køges DM i 2000 - men uanset hvilke superlativer man hæfter på denne her præstation, så skal man huske at rose både spillerne og ikke mindst de to mænd bag sensationen, tennisklubbens formand Jan Ek og sportschef/holdkaptajn Lars Baes.

Det er ren Jeppe i Baronens seng - og mon ikke Give nu for alvor kommer på landkortet - både i og udenfor sportens verden.

Guldregn over Give Tennis Klub: 'Det er fuldstændig vanvittigt"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce