Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hummelmose om vindmølle-sag: Demokratiet overlever sagtens en enkelt fejl

Jan Jørgensen og LIsbeth Hansen , Vester Kærgård, driver en avlsbesætning med yorkshiresvin. De frygter for deres virksomheds fremtid, når der rejses ti nye vindmøller langs Midtjyske Motorvej. En af møllerne bliver placeret 950 meter fra en af deres stalde. Foto:Martin Ravn

Hummelmose om vindmølle-sag: Demokratiet overlever sagtens en enkelt fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peder Hummelmose (V) mener ikke, en fejl på 50 meter i en VVM-rapport kan true det demokratiske samfund. Fejlen ærgrer ham, men den er ikke afgørende.

Give: Der er tale om en fejl i den VVM-redegørelse, der ligger til grund for tilladelsen til at opstille ti vindmøller langs Midtjyske Motorvej.

Det medgiver Peder Hummenmose. Men han mener, fejlen er en bagatel. Den drejer sig om et fejlskøn på 50 meter.

- I VVM-redegørelsen står, at der ikke findes dyrehold inden for en radius af 1000 meter. Men det er en fejl. Reelt er der kun 950 meter fra den ene af vindmøllerne til en stald med en avlsbesætning af yorkshiresvin, siger Peder Hummelmose.

Han mener dog ikke, at fejlen er graverende. Han har selv haft avlsbesætninger og i staldene er der masser af støj fra ventilation, fra bidsler og fra dyrene selv.

Han har også en vindmølle stående 400 meter fra stalden med svinene. Der er dog tale om en mindre vindmølle end de ti nye i Svindbæk.

- Grisene er totalt ligeglad med vindmøllen og støjen fra den. Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved, siger Peder Hummelmose.

Vindmølle-naboer klager igen: Forvaltning godkender dobbelt så larmende møller

Kluntet formulering

I stedet ærgrer han sig over, at han fik sig kluntet formuleret ved byrådsmødet, hvor lokalplanen for vindmølleprojektet blev vedtaget.

- Jeg kom til at sige, at forvaltningen ville stramme op, så vi fremover undgik den slags fejl. Men det er jo ikke forvaltningen, der har lavet VVM-redegørelsen. Forvaltningen har lavet lokalplanen og den er uden fejl, siger Peder Hummelmose.

VVM-redegørelsen er i den slags sager udarbejdet af vindmølleopstillere. Det er generelt sådan, at det ved alle større projekter er det projektmager, der skal levere VVM-redegørelsen.

Det ser Peder Hummelmose ikke noget problem i. Tværtimod mener han, det er rimeligt, at den, der tjener på et projekt, også betaler for forarbejdet.

- Kommunen har ikke råd til at have eksperter ansat inden for alle de områder, hvor der udarbejdes VVM-redegørelser. Til gengæld er det kommunen, der skal sørge for, at kravene i redegørelsen bliver fulgt. Det vi også gøre i denne sag, siger Peder Hummelmose.