Hvis skammen ødelægger det gode liv

Vibeke Skov er forfatter til seks bøger om kunstterapi, glas og billedkunst. Hun står også bag galleriet ?Søhuset?, som ligger smukt ved Engelsholm Slot og ?Institut for Kunstterapi? i Gadbjerg.

Hvis skammen ødelægger det gode liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstterapeut Vibeke Skov giver gode råd til at gøre op med skam og stress. Det foregår på biblioteket torsdag aften.

Stress er ofte alt det, man ikke når, måske også fordi man bruger tid og energi på at tænke på, hvor stresset man er.

Men mange mennesker lever et stresset liv, og det kan føre til depression og dårlig livskvalitet. Tilpasning til ydre forandringer kan gå så stærkt, at man måske ikke når at tage omsorg for det indre liv på en måde, som passer til vores livssituation.

Kunstterapeut Vibeke Skov giver på Give Bibliotek torsdag aften 31. januar sit bud på, hvordan man kan bruge kreative processer til at få et bedre liv.

Vibeke Skov er klinisk psykolog og forfatter til seks bøger om kunstterapi, glas og billedkunst. Hun grundlagde i 1986 Institut for Kunstterapi og arbejder som leder og underviser på kunstterapeutuddannelsen, der foregår i Gadbjerg.

Hun står også bag galleriet "Søhuset", som ligger ved Engelsholm Slot.

Håndtering af skam

Forfatterens seneste udgivelse er bogen "Skam og kreativitet: fra affekt til individuation" fra 2017. Individuation dækker over personlighedsudfoldelse; personlighedens modnings- og differentieringsproces.

Bogen handler om skam, og hvordan vi kan bruge kreative metoder til at forvandle skam til brug i en livslang selvudviklingsproces.

Med udgangspunkt i en jungiansk forståelse for det personlige og det kollektive ubevidste beskriver Vibeke Skov skam som en af de mest centrale affekter i relation til selvværd og den gode livskvalitet.

Hensigten er at inspirere klinikere og studerende til at opdage og arbejde mere direkte med skam, når skammen indfinder sig i det terapeutiske rum. Bogen henvender sig også mere generelt til læsere med interesse i skam, og for hvad man selv kan gøre, når skammen overtager det gode liv.

Mødet med forfatter og kunstterapeut Vibeke Skov er arrangeret i samarbejde med Giveegnens Folkeuniversitet.

Billetter til foredraget torsdag 31. januar klokken 19-21 på Give Bibliotek koster 60 kroner og kan købes på vejlebib.dk.

Hvis skammen ødelægger det gode liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce