Hvor vil du hen med Give?

Hvilken vej skal vi vælge for at udvikle Give og opland? Visionsarbejdet starter mandag 14. januar og du kan sagtens få lov at deltage. Du skal bare lette dig fra lænestolen og gå til mødet på Diagonalkroen.

Hvor vil du hen med Give?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

14. januar fyres en der op under udviklingen af Give. Det sker med et såkaldt "Kick-Off"-møde på Diagonalkroen, hvor Jens Ejner Christensen lægger op til en fem måneder lang proces.

Give: Hvad vil Gives borgere egentlig med deres by?

Vil de noget? Eller hælder de mest til den opfattelse, at det går godt, som det går?

Har vi alt det, vi kunne tænke os? Og vil vi egentlig helst ikke være ret mange flere?

Der er næppe enighed om hverken et bestemt mål eller bare en bestemt retning. Derfor bliver det nødvendigt for byens borgere at slække lidt på egne opfattelser, lytte til naboernes meninger og sammen finde holdbare løsninger. Det burde kunne lade sig gøre, for det er selve grundpillerne i det demokratiske system.

Processen med at finde frem til et fælles retning for udviklingen starter mandag 14. januar klokken 19 på Diagonalkroen. Her vil borgmester Jens Ejner Christensen (V) starte en proces, der er planlagt til at løbe frem til juni, altså i godt fem måneder. Til mødet er også inviteret byrådet og ikke mindst formændene og/eller kontaktpersoner fra byens forening og organisationer.

Også de, der er beskrevet som nøglepersoner har fået en invitation.

Det er en byvision
En byvision er tværgående og får os til at starte nogle nye og bredere samtaler på tværs af interesser.En byvision er involverende. Med en byvision ønsker vi at styrke muligheden for, at man lokalt kan tage medansvar for at udvikle sin by.

En færdig byvision indeholder:
  • En stærk fælles fortælling.
  • Kort og tegninger der illustrerer udviklingspotentialer, arealanvendelse og nøglefakta.
  • Et hæfte med visionen og to - tre hovedtemaer i ord og billeder.
  • En initiativliste med ideer og forslag til handling.
Torvet i Give har været ramme om mange store aktiviteter gennem tiderne. Væksttræet er smuk i solen, men hvis ikke det som her skal være en solnedgang, så skal der arbejdes sammen om nye mål. Arkivfoto: Torben Glyum
Torvet i Give har været ramme om mange store aktiviteter gennem tiderne. Væksttræet er smuk i solen, men hvis ikke det som her skal være en solnedgang, så skal der arbejdes sammen om nye mål. Arkivfoto: Torben Glyum

Kom bare med

Men selv om man ikke har fået en direkte invitation, er man velkommen til at kigge ind. Mødet er åben og ingen bliver smidt ud.

Man skal dog tilmelde sig på forhånd. Det kan man gøre via kommunens hjemmesiden på følgende adresse: https://www.vejle.dk/borger/faa-indflydelse/byvision-give/byvision-give/

Tilmeldingen skal foretages inden 10. januar. Det er nu mest for at Vejle Kommune, der er vært for mødet, kan få en idé om, hvor mange, der møder op. Kommunen serverer nemlig byvisionskage med kaffe og sodavand.

Mødet bliver starten på en intensiv proces, hvor borgere, politikere og forvaltning sammen skal udvikle en byvision for Give.

Målet er en byvision, der skal sætte en retning for byen. Visionen skal gøre det muligt at stille og besvare de helt store spørgsmål som for eksempel:

Hvor skal vi hen med vores by?

Hvad er vores muligheder og udfordringer?

Hvilke særlige potentialer kan vi basere udviklingen på? Og hvem har vi, der kan og vil løfte den?

Visionen skal skabe en sammenhæng i det geografisk område, som omfatter både byen og dens sammenhæng til det naturlige opland.

Kommunens byvisionsteam
Camilla Jørgensen, projektudvikler camjo@vejle.dkØvrige byvisionsteam:

Lisbet Wolters, Stadsarkitekt Vejle Kommune

Peter Sepstrup, Projektudvikler

Frederik Friborg Nielsen, Projektudvikler

Vejen derhen

Et er at få sat ord på drømme og mål, udfordringer og eventuelle skrækscenarier. Men hvordan kommer man fra løst snak til handling?

Det vil kommunens "Byvisonsteam" hjælpe til med. Men de kan ikke gøre det selv. Der skal både aktivt medspil og måske lidt knofedt til fra Giveborgernes side.

I forbindelse med kickoff møde mandag 14. januar bliver der nedsat en "borgernes byvisionsgruppe". Så hvis man har tid og lyst til at indgå i en arbejdsgruppe, der skal medvirke til dialog og debat om visioner i Give i en afgrænset periode, skal man ikke holde sig tilbage.

Efter mødet lægger kommunen al relevant materiale om de nuværende planer, analyser og baggrund op på en special hjemmeside: www.vejle.dk/byvisiongive

Efter mødet og frem til marts har alle mulighed for at bidrage med idéer til deres fremtidsscenarie, og kommunens byvisionsteam sparrer gerne med den enkelte.

I slutningen af marts inviteres hele byen til et åbent byvisionsmøde, hvor de forskellige fremtidsscenarier samles og drøftes i fællesskab. Her vil Byrådet også blive inviteret.

Tiden fra marts til juni skal bruges til at dialog om de enkelte dele i byvisionen og få kombineret det bedste af de bedste til en samlet vision.

Hvor vil du hen med Give?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce