I år 2023 skal al idræt være samlet i Søndermarken

Sådan ser det nye samlede idrætscenter ud i det visionsoplæg, Give Udviklingsråd og byens idrætsforeninger netop har sendt til byådets politikere.

I år 2023 skal al idræt være samlet i Søndermarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En udvidet Søndermarkshal bliver ifølge udspillet centrum for byens idrætsliv fra 2023. Men først skal der lige findes penge til det ambitiøse projekt.

Give: "Vision for et samlet idrætscenter i Give". Det er navnet på det projekt, som er et fælles udspil fra Give Udviklingsråd og alle byens idrætsforeninger.

Dermed har projektet, eller visionen, en meget høj chance for at blive gennemført. Ikke mindst fordi visionsmagerne selv er fortrøstningsfulde med hensyn til at kunne forcere de sidste forhindringer.

Her er økonomien umiddelbart den største forhindring. 65 millioner kroner lyder et forsigtigt overslag i den projektbeskrivelse, som byrådets politikere modtog torsdag.

En af politikerne er Gerda Jørgensen, der på den måde både er afsender og modtager af projektet.

- Ja, jeg har været med i arbejdet, men har trukket mig fra Give Udviklingsråd. I den nuværende fase ser jeg mest mig selv som en af de personer, der skal være med til at løfte projektet ind i byrådssalen og være med til at skubbe på beslutningsprocessen, siger Gerda Jørgensen (V).

Sådan er tidsplanen for vision
Etape 1: Ikær - renovere omklædning Etape 2: Søndermarken (SØ) - anlæg for skatere/BMX. Starte drift af de 2 haller fra januar 2018 Etape 3: Ikær - ny indgang plus etablering af fitnessrum 2018 Etape 4: SØ - tilbygning med springgrave 2018-2019. Etape 5: SØ - ny multihal - flytte aktiviteter fra IK til SØ 2019-2020 Etape 6: SØ - parkering udvides p4 p5 p6 - 2020 Etape 7: SØ - tunnel under Sdr. Ringveg 2021 Etape 8: SØ - 5 boldbaner heriblandt en kunstgræsbane + omklædning 2022 Etape 9: SØ - tennisanlæg 2022 Etape 10: SØ - udvide parkering med p7 - p8. Flytte fodbold og tennis fra stadion 2023 Afsluttet samling i et idrætscenter - 2023

 

Lokale midler

Der bliver da også behov for kommunal medvirken, hvis projektet skal gennemføres. Dels er det vigtigt, at kommunen hjælper projektet på vej gennem de mange formaliteter, der skal klares i form af lokalplan, byggetilladelser og så videre.

Økonomisk er der også brug for kommunal medvirken, erkender Gerda Jørgensen.

- Men det er klart, at det ikke kan gøres alene med kommunale midler. Der skal også trækkes på en lokal opbakning og velvilje fra forskellige fonde. Derudover skal foreningerne også selv ud og generere penge i form af aktiviteter og events, siger Gerda Jørgensen.

Hun tror på, at det bliver muligt at få kommunalt medspil til projektet. Dels fordi kommunen gerne vil understøtte initiativer, der er lokalt forankrede som dette projekt, der har alle idrætsforeninger og udviklingsrådet bag sig.

Dels fordi kommunen gerne vil være med til at udvikle de fire centerbyer. Og der er behov for at udvikle Give.

 

En for alle

Udvikling kræver noget, der kan tiltrække nye borgere. I dag vægtes gode idræts- og fritidsfaciliteter højt, når børnefamilier skal vælge et sted at slå sig ned.

Visionen for et samlet idrætscenter vil være et sådant løft. I dag er aktiviteterne spredt ud på mindst tre adresser: Stadionområdet, Ikærhallen og Søndermarkshallen.

Fordelen ved at samle aktiviteterne et sted er blandt andet, at der kan etableres faciliteter, som i dag efterspørges på de adresser. De er imidlertid for små til, at de kan etableres her.

- Her tænker foreningerne blandt andet på faciliteter til fitness. Er alle aktiviteter samlet, kan far og mor gå i fitnesscenteret, når de alligevel skal køre børnene til håndbold, fodbold eller gymnastik, siger Gerda Jørgensen.

Men er alle foreningerne nu også helt med på idéen?

- Ja. Vi har ikke blot siddet rundt om bordet og presset hinanden til at sige ja. Der er en idrætskonsulent på projektet, og han har haft møder med alle foreninger enkeltvis. Det resulterede også i en tilslutning til idéen, siger Gerda Jørgensen

I år 2023 skal al idræt være samlet i Søndermarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce