Jeanette stortrives som selvstændig

Jeanette Nørlund har været i gang som selvstændig sundhedsspecialist og personlig træner samt kostvejleder siden august 2018, og det skridt har hun ikke fortrudt et eneste sekund. Foto: Jim Hoff

Jeanette stortrives som selvstændig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I august 2018 sprang Jeanette Nørlund ud som selvstændig sundhedsspecialist i Thyregod, og den tvivl hun måtte have ved dengang at bevæge sig ud på den tynde is er i dag gjort helt til skamme.

THYREGOD: Jeanette Nørlund har været i gang som selvstændig sundhedsspecialist, personlig træner samt kostvejleder og hormonterapeut siden august 2018, og hun kan med de nu 8 måneders erfaring og ballast konstatere, at det var det helt rigtige at realisere sin livsdrøm, selvom det naturligvis er et stort skridt at tage.

-Man fjerner jo det faste månedlige sikkerhedsnet i form af den faste indtægt som lønmodtager, når man begiver sig ud på "den tynde is" som nyklækket selvstændig. Så det har da været både rigtig fedt og lidt angstprovokerende, siger Jeanette Nørlund.

Men isen kunne bære, og det er Jeanette Nørlund rigtig glad for.

-En status her efter 8 måneders virke er meget positiv. Jeg trives rigtig godt som selvstændig, for det er nemlig gået helt forrygende, idet jeg har fantastisk opbakning til mine tiltag og dermed fået godt gang i både mine holdtræninger og mine personlige træningssessioner. Jeg har en masse kunder fra lokalområdet i og omkring Thyregod lige fra Brande til Ejstrupholm og Give og jeg har også en del kunder der kommer langvejs fra. Eksempelvis fra Silkeborg, Aarhus og Brørup, fortæller Jeanette Nørlund, der henter sine kunder ind via andre tilfredse kunder, godt netværk, Facebook og sin hjemmeside.

Man fjerner jo det faste månedlige sikkerhedsnet i form af den faste indtægt som lønmodtager, når man begiver sig ud på "den tynde is" som nyklækket selvstændig. Så det har da været både rigtig fedt og lidt angstprovokerende.
Jeanette Nørlund, sundhedsspecialist

Yoga på programmet

Jeanette udbyder pt. 9 holdtræninger, som hun kører mandag, tirsdag og torsdag i "det blå rum" i Thyregod Fritidscenter. Samtidig kører hun sit koncept med personlig træning, som afvikles på privatadressen i Skovlunden i Thyregod.

- Holdene er godt booket op, og jeg har i uge 14 som noget helt nyt startet to yogahold op. Jeg tilbyder jo i mit koncept både fitness/styrketræning og kostvejledning, men jeg har ligesom manglet noget omkring kropsbevidsthed. Og her kommer yoga ind i billedet som en træningsform, der er god for både krop og sjæl. Jeg har en fin opbakning til begge hold, der består af både damer og herrer, fortæller Jeanette.

Og apropos herrer så har Jeanette også et regulært "mandehold" med 12 topmotiverede gutter, der trofast møder op i Thyregod Fritidscenter hver gang og giver den fuld bundgas.

Hele tiden på vej med nye tiltag

Jeanette glæder sig forøvrigt lige som mange andre fitnessudøvere til, at det nye fitnesscenter i Thyregod står klar. Hun har fået lov til at give sit besyv med i forhold til dele af indretningen.

-Jeg glæder mig ikke mindst til, at vi kan tage den store holdsal i brug til vores træning en gang efter sommer. Det bliver rigtig godt med gode forhold til de forskellige holdtræningsgrupper, og når det nye stærkt forbedrede træningscenter står klar til brug, vil det give mig endnu flere og bedre muligheder konstaterer Jeanette.

Hun er da også konstant på jagt efter og på vej med nye ideer i forhold til sin sundhedsvirksomhed. Det er en branche i rivende udvikling, så det gælder om at være oppe på beatet.

-Jeg gør alt, hvad jeg kan for hele tiden at komme op med nye tiltag. Nu er jeg kommet godt i gang med mine yogahold, og noget af det næste jeg har i støbeskeen kommer til at handle om nogle livsstilsorienterede forløb og forskellige boot campforløb for både mænd og kvinder, som jeg vil udbyde til mine kunder, siger Jeanette Nørlund.

Jeanette stortrives som selvstændig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce