Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jernbane fra Vejle til Billund er nu sat på skinner

Ialt fire linjeførringer har været i spil. Banedanmark har valgt at vvm-undersøge de tre. Farrelinjen er i følge Banedanmark valgt fra, fordi: "den ikke vurderes at være trafikalt eller økonomisk attraktiv i forhold til de undersøgte løsninger".

Jernbane fra Vejle til Billund er nu sat på skinner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banedanmark har offentliggjort tre forslag til linjeføring af den planlagte jernbane fra Vejle til Billund. En station i Gadbjerg kan blive en del af den samlede løsning, men Banedanmark har ikke opfyldt alle lokale ønsker.

Give: En vvm-rapport, der behandler tre mulige linjeføringer af jernbanen mellem Vejle og Billund, blev torsdag offentliggjort af Banedanmark.

Med fravalget af den fjerde mulighed, den delvist undersøgte løsning over Farre, holder Banedanmark fast i, at jernbanen skal ind på lufthavnsområdet fra øst. Dermed kommer banen til at skulle passere stort set hele lufthavnes længde.

Farrelinjen ville have ført jernbanen ind fra nord og dermed direkte ind til passagerterminalen, hvilket ville have minimeret generne for lufthavnens rejsende og personale.

De tre løsninger, Banedanmark har valgt at undersøge fuldt og helt, er de to løsninger direkte fra Jelling til lufthavnen. De omtales som henholdsvis Sydlig og Nordlig Jellingløsning.

Det er de to løsninger, Banedanmark oprindeligt ville have indskrænket politikernes valg til. Efter stort pres fra ikke mindst "Toggruppen Åst - Mørup - Gadbjerg" på Folketingets transportudvalg, blev Banedanmark også pålagt at undersøge en linjeføring over Gadbjerg.

Det er den tredje løsning, der er med i vvm-rapporten.

For mig er det utroligt, at man kan vælge at ødelægge to landsbyer og masser af unik natur blot for at spare få minutter, når man alligevel skal sidde i lufthavnen et par timer. Gadbjerglinjen er i øvrigt mindst 100 millioner kroner billigere.
Inger Kafton, Toggruppen Åst - Mørup - Gadbjerg

Ændret udsigt

Vvm-rapporten har til formål at undersøge projektets påvirkning af såvel mennesker som miljø.

Uanset hvilken linjeføring, der vælges, vil anlæggelse af banen ikke medføre ekspropriationer af hele ejendomme. Men de ejendomme, der fremover vil kommer til at ligge nær banen, kan få ændret deres udsigt fra ejendommen, konkluderer rapporten.

- Det samme gør sig gældende for de bysamfund, som banen kommer til at ligge i udkanten af. Der kompenseres ikke for et eventuelt fald i ejendomsværdi på grund af forringet udsigt, hedder det lakonisk.

Det betyder, at borgerne i Mørup og Åst må tage til takke med at nyde den ændrede udsigt og den forøgede støj, hvis valget falder på Sydlig Jellingløsning. De skal ifølge Banedanmark ikke forvente nogen form for kompensation.

Sydlig Jellingløsning er i øvrigt den linjeføring, der ifølge rapporten suverænt generer flest mennesker. 12 boliger vil komme til at ligge mindre end 100 meter fra banen. Vælges Nordlig Jellingløsning drejer det sig om syv boliger, mens antallet er seks ved Gadbjergløsningen.

Bjerge af jord

Begge Jellingløsninger medfører, at der skal flyttes bjerge af jord. Begge linjeføringer skal gå gennem det morænelandskab, som istiden efterlod.

Ifølge Banedanmarks undersøgelse skal der graves så meget jord væk, at Sydlig Jellingløsning resulterer i 931.900 kubikmeter overskudsjord. Nordlig løsning vil give 1.137.400 kubikmeter jord i overskud.

Men det ikke den mængde jord, der skal graves væk. Der skal bruges store mængder til at bygge dæmninger for at jævne strækningen ud, så togene ikke skal forcere store stigninger.

På Gadbjerglinjen vil overskudsjorden udgøre 266.400 kubikmeter. Gadbjerglinjen kan også medføre, at Gadbjerg igen bliver stationsby.

- I Gadbjerg indgår etablering af en ny station umiddelbart vest for Langgade i undersøgelserne. Det vil afhænge af en politisk beslutning, om stationen indgår i det endelige projekt, hedder det i rapporten.

Jernbane fra Vejle til Billund er nu sat på skinner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.