Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Jul i fællesskab er klar til en ny tørn

Sidste år måtte værterne arbejde hurtigt, da de tre gudstjenester var overstået. Men Niels Børgensen, Hans Thomsen, Nina Thomsen, Bodil Frost-Jensen, Erik Frost-Jensen og Poul Nielsen nåede det. Privatfoto

Jul i fællesskab er klar til en ny tørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I år er man efter kirkens genindvielse tilbage ved normalen. Sådan har de fleste det bedst med julen.

Give: Det er måske i god tid at begynde at skrive om jul og juleforberedelse.

Men for deltagerne i de senere års " Jul i fællesskab", som måske også ønsker at fejre julen i Sognehuset i år, kan der være behov for at få sikkerhed for, at det bliver til noget. Og det gør det, meddeler Give Y's Men'S Club og Give og Vorslunde Menighedsråd.

For mange mennesker giver det en ro og sikkerhed at vide, at der også er en plads til dem juleaften. Det er traditionelt en aften, hvor de færreste vil være helt alene.

Men for nogle er familien ikke nødvendigvis det rigtige selskab denne aften. Der kan være tale om tab af forskellige slags eller kan være tale om konflikter.

Så er sognehuset en mulighed. Her kan man være sammen med andre i samme situation og man kan være sammen uden at være mere privat end man ønsker.

Opskriften på en jul i fællesskab er i år tilbage på det vante spor. Sidste år var lidt anderledes, fordi Sognehuset på grund af kirkerenoveringen også skulle rumme  juleaftensdags gudstjenester.

Det er åbent for alle bosiddende i den gamle Give Kommune, men det er især et tilbud til de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at holde jul hjemme.
 

Julemiddag

Tilbuddet om jul i fællesskab er åbent for alle bosiddende i den gamle Give Kommune.

Arrangementet starter i Sognehuset klokken 16.30, når den sidste gudstjeneste slutter. Man er velkommen til at deltage i gudstjenesten, men det er ikke noget krav for at være med i Sognehuset.

Der starter med kaffe og før-jule-hygge. Senere er der julemiddag, dans om juletræet, julesalmer og meget mere.

Prisen for at være med er 75 kroner for voksne. Børn under ti år kommer gratis med. Når prisen er så lav hænger det sammen med, at en række af byens forretninger bidrager til arrangementet. Enten direkte som sponsorer eller som leverandører til ren kostpriser.

Der er mulighed for både at blive hentet og bragt hjem igen efter arrangementet.

Det fuldstændige program kan man få i Sognehuset. Det er også her tilmelding skal foretages senest 14. december, enten på telefon 7573 1009 eller pr. mail tilgive.sogn@km.dk.