Kirkemusikanter på Sandbjerg


Kirkemusikanter på Sandbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag 28. februar klokken 14.15 underholder "Kirkemusikanterne" ved venneforeningens eftermiddagsarrangement på Plejecenter Sandbjerg i Thyregod. På programmet står blandt andet folkemusik, fællessang - foruden en hel del røverhistorier...

"Kirkemusikanterne" er en sammenspilsgruppe, som blev dannet sidste år. Onsdag formiddage mødes en flok fritidsmusikanter i Kirkehuset i Borgergade for sammen med organist Asger Pallesen at øve musik i mange forskellige genrer. Der har mest været folkemusik på repertoiret, men "Kirkemusikanterne" akkompagnerer også gerne til fællessang ved kirkens caféarrangementer, sangaftener eller særlige gudstjenester.

- Der er så mange kor i området, så det ville være dumt at starte et voksenkor i kirkens regi. Derfor har vi i stedet startet en sammenspilsgruppe for pensionister og alle andre, der har tid onsdag formiddag. Det er der ikke så mange andre kirker, der har fundet på, siger Asger Pallesen, som selv for det meste spiller violin i "Kirkemusikanterne".

Besætningen skifter lidt. Lige for tiden er der folk på klaver, guitar, harmonika, cello og fløjte, men andre instrumenter, for eksempel blæsere er velkomne. Også sognepræst Gitte Bærentsen Lorentzen, som har kontor i Kirkehuset, sniger sig sommetider til at spille med på sin harmonika, hvis hun har tid.

På Sandbjerg bliver der blandt andet præsenteret en større buket af sange med melodi af Kai Normann-Andersen. Asger D. Pallesen fortæller om den store danske schlagerkomponist, og der skal nok blive nynnet med ved bordene, når kirkesanger Vibeke Jæger synger elskede danske filmklassikere som "Glemmer du, så husker jeg det ord for ord...", "Alle går rundt og forelsker sig" og "Titte til hinanden".

Kirkemusikanter på Sandbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce