Kyniske Give snuppede et point mod Skovbakkens oprykningsfavoritter

Givetræner Martin Schmidt kan glæde sig over et flot tilkæmpet point i den svære udebanekamp mod oprykningsfavoritterne fra Skovbakken IF. Foto: Jim Hoff

Kyniske Give snuppede et point mod Skovbakkens oprykningsfavoritter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På en meget svær udebane leverede HK Give Fremads 2. divisionsmandskab en iskold, kynisk og skarpladt præstation og hentede et flot udebanepoint mod rækkens absolutte oprykningsfavorit

AARHUS: Midt i 1. halvleg lugtede det af alt andet end point til Give i den svære udekamp mod Skovbakken IF. Gæsterne var nede med seks mål, efter at Skovbakken godt og grundigt havde gennemhullet gæsternes defensiv i kampens indledning. Det lignede en afklapsning.

Men et mere og mere selvtillidsfuldt Givemandskab fandt igen energien og troen på tingene, og især i 2. halvleg viste Givetræner Martin Schmidts tropper sig som mænd af den rette støbning.

Via glimrende angrebsspil iscenesat af trekløveret Chris Bust, Thomas Oesen og Jesper Johannesen tilsat en sjælden set kynisme i udnyttelse af målchancerne fik Give arbejdet sig ind i kampen, og da forsvaret med krigeren over dem alle, Mads Overgaard, i spidsen, fik man også konsolideret sig så meget defensivt, at Jesper Johannesens sidsteminuts scoring til 23-23 blev pointgivende for Give.

Et point, der luner godt i Givelejrens selvforståelse, selvom man på papiret intet havde at spille for i forhold til de nedrykningsspøgelser, der har lusket rundt i kulisserne i Give her i foråret.

Alt i alt får vi reageret godt på de taktiske ting, som Skovbakken smider efter os. Vi spiller eksempelvis i slutfasen ud med at spille syv mod seks, og på den konto får vi faktisk scoret det udlignende mål til 23-23.
Martin Schmidt, Gives træner

Taktisk skakspil i 2. halvleg endte med remis

-Vi får en skidt start, men vi får til gengæld rettet flot op på tingene især i 2. halvleg. Chris Bust kommer ind og gør en god figur som spilstyrer, vi får godt fat i forsvaret, og pludselig er det os, der kommer til at løbe med Skovbakken og ikke omvendt. Det bliver rigtig meget et taktisk skakspil, for Skovbakken spiller ud med en meget offensiv opdækning af Simon Madsen, og generelt dækker de meget offensivt, fortæller Martin Schmidt og fortsætter:

- Det reagerer vi fint på, og alt i alt får vi reageret godt på de taltiske ting, som Skovbakken smider efter os. Vi spiller eksempelvis i slutfasen ud med at spille 7 mod 6, og på den konto får vi faktisk scoret det udlignende mål til 23-23, fortæller en godt tilfreds Martin Schmidt.

Give var kun ved stillingen i starten 0-0 og 23-23 til slut på pointtavlen, så det kan man da kalde god timing.

Give spiller allerede torsdag aften mod Kolding HK, der ligger sidst i rækken med kniven for struben.

Mål for Give: Jesper Johannesen 5, Chris Bust 4, Simon Madsen 4, Thomas Oesen 3, Mads Overgaard 3, Sebastian Hansen 2, Rolf Hessellund 1 og Niclas Henriksen 1.

Kyniske Give snuppede et point mod Skovbakkens oprykningsfavoritter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce