Lokalråd er gået på jagt efter "Den store idé"

Alle de tre linjeføringer, der undersøges af Banedanmark, går gennem det område "Lokalråd Vejle Vesteregn" dækker. Det splitter området, men bidrager ikke med noget positivt til området.

Lokalråd er gået på jagt efter "Den store idé"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er fire postnumre for meget i et tyndt befolket område? Hvor meget dækker Vejle Vesteregn egentlig over? Det blev sat store emner til debat på årsmødet i Lokalrådet for Vejle Vesteregn.

Lindeballe: Med sine cirka 250 indbyggere er Lindeballe storebror i Lokalråd Vejle Vesteregn.

Men hvor stort er det område egentligt? Og hvor ligger det?

Det ved medlemmerne af lokalrådet naturligvis godt. Men mennesker, der ikke bor i området er lidt i vildrede med den nøjagtige placering.

- Jeg var til et møde med andre lokalråd og nogle kom hen for at spørge, om der skulle være byggegrunde hele vejen fra genbrugsstationen til Skibet. Dee opfattede området som det, der lå vest for Vejle, så der har vi et problem, konstaterede Peter Brun blandt andet.

Det var under debatten om formandens beretning. Her havde Jens Uth blandt andet været inden på lokalrådets arbejde for at binde "Vejle Vesteregn" bedre sammen.

- Det skal ske ved at få udbygget en fælles digital platform, hvor alle foreninger, institutioner, erhvervsdrivende med mere kan informere om, hvad der sker i hele området. Det er selvfølgelig meningen, at de hjemmesider og facebooksider, som fungerer godt, skal have links til siden. Lindeballe.dk fungerer udmærket, men vi konstatere, at den ikke når ud til alle i området, sagde Jens Uth Blandt andet.

Jeg forstår ikke byrådspolitikernes argument om, at vi skal tage mod et gratis tilbud om at bedre infrastrukturen. Det kommer jo ikke til at gavne infrastrukturen i Vejle Kommune. Tværtimod vil det ødelægge en masse natur og give dårligere forhold for de mennesker, der lever her.
Alan Anov

Fredagscafé

Især er det svært at få fat i området yngre mennesker. De bruger andre sociale medier.

Også folk udefra kan have svært ved at finde oplysninger om "Vejle Vesteregn", fordi de ikke ved, hvilket område det dækker.

- Derfor ønsker vi et fælles navn for området og også gerne et fælles postnummer. I dag har vi fire forskellige postnumre, konstaterede Jens Uth.

Lokalrådet har også haft et udvalg til at arbejde med "analoge platforme". Det er der kommet en fredagscafé ud af. Den første har været holdt i Foreningshuset i Karlskov. Den næste holdes i Lindeballe Forsamlingshus 14. december.

- Det er meningen, at vi vil holde fredagscafé den anden fredag i måneden. Formålet er først og fremmest at have nogle hyggelige timer sammen og samtidig mulighed for at informere om og diskutere initiativer i området, sagde Jens Uth.

De nye initiativerne er de konkrete resultater af et temamøde over emnet "Hvordan binder vi området bedre sammen både fysisk og mentalt" med højskoleforstander Tyge Mortensen som oplægsholder.

Tog og biler

Den kollektive trafik var også til debat efter selve årsmødet. Her kom formanden for Vejle Kommunes udvalg for lokalsamfund og nærdemokrati Gerda Jørgensen (V) med et oplæg.

Emnet var stort set givet på forhånd, nemlig "Lokalområdets udvikling efter eventuel ny jernbane og ny motorvej." Området risikerer at få både en jernbane og en motorvej ført gennem sig. For motorvejens vedkommende er det kun en linjeføring øst om Billund, der truer.

Til gengæld vil alle de tre forslag til linjeføring, Banedanmark for øjeblikket undersøge, splitte lokalområdet i småbidder. Men det vil ikke gavne den kollektive transport i området. Bortset far et eventuelt stop i Gadbjerg, vil den kommende jernbane til Billund Lufthavn kun bringe gener til Vejle Kommune.

- Så hvorfor er det kommunen synes, de skal sige ja, tak til jernbanen, ville Alan Anov gerne vide.

Gerda Jørgensen fik masser af spørgsmål med hjem. Dem lovede hun at finde svar på. Men da både planerne om ny motorvej og ny jernbane stadig er meget ukonkrete, havde hun naturligvis ingen konkrete svar.

Lokalråd er gået på jagt efter "Den store idé"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce