Netauktion: Her kan du sikre dig et stykke af Give Sygehus

En slags lykkepose. 50 flyttekasser med diverse lamper, elektrisk udstyr og andet udstyr. Sælges samlet. Højeste bud indtil videre 1200 kroner. Foto fra campenauktioner.dk

Netauktion: Her kan du sikre dig et stykke af Give Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt fra brevordnere til industriovne sælges i disse timer via campenauktioner på nettet. Budfristen udløber i aften klokken 19.

Give: Der er en grel modsætning mod den opstandelse, der var, da Sygehus Lillebælt kasserede dele af inventar fra Give Sygehus til den næsten ubemærkethed, der nu præger ophørsudsalget.

Det er i al stilfærdighed i gang for øjeblikket. Der har været mulighed for at se på de mange effekter fredag 31. august. Men det er det de færreste, der har vidst noget om. Med mindre man følger diverse internetauktioner meget tæt, har man næppe hørt om salget af Give Sygehus.

Det er Campenauktioner.dk, der står for den digitale auktion. På adressen https://campenauktioner.hibid.com/catalog/141130/2255-net–oph-r-over-give-sygehus–give-/?utm_source=facebook&utm_medium=cpc kan man både få en oversigt over de mange effekter. Og "mange" skal tages helt bogstaveligt.

De er også meget forskellige. Fra snapseglas, der dog ikke sælges enkeltvis, til industriovne og industrivaskemaskiner. Og så er der alt det imellem yderpunkterne. Brevordnere, fjernsyn, stole, kontorstole, borde i diverse størrelser, omklædningsskabe, projektorer og masser af andre gode ting.

Eller hvad en operationsstue? Den er budt ud til en pris af 250 kroner.

For det beløb kan man erhverve sig et styk Chromophare D650 plus belysning med svingarm, udsugningsarm, mobil arm med diverse tilslutningsmuligheder inklusiv hæve/sænkefunktion. Ikke dårligt, hvis man lige står og skal bruge det.

Indtil videre er det højeste bud på hele den herlighed dog 200 kroner.

Nogle af genstandene vurderes ikke at kunne sælges enkeltvis. De sælges i såkaldte oprydningslot. Til en forventet pris på 150 kroner kan man erhverve sig et sådant oprydningslot bestående af diverse inventar, borde, rullebord, stole, køkkenudstyr mm.

Her er der indtil videre budt 100 kroner.

Auktionen slutter onsdag klokken 19. Vinder man budrunden skal man hente sine effekter mandag eller tirsdag i næste uge.

Det er dog en forudsætning, at købet er betalt via bankoverførsel inden der udleveres effekter.

Netauktion: Her kan du sikre dig et stykke af Give Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce