Nu skal du give dit besyv med om byens fremtid

Hvor skal vi hen, du? Nu er forsøget med ensretning af trafikken i midtbyen foreløbig overstået, så nu er der mulighed for at gå i samme retning. Det kan man udnytte de næste par uger, hvor byvisionen for Give er i offentlig høring. Arkivfoto

Nu skal du give dit besyv med om byens fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frem til 3. juni er visionen "Erhvervsby - med vilje til vækst" sendt i offentlig høring. Når borgerne har sagt til og fra, finpudses visionen og sendes til politikerne.

Give: Gode idéer efterlyses.

Derfor er byvisionen for Give "Erhvervsby - med vilje til vækst" netop sendt i offentlig høring. Det er nu og frem til 3. juni Gives og Give-egnens borgere skal bruge lidt tid og kræfter til at få indflydelse på byens fremtid.

Det har en del dog allerede gjort, for byvisionen er ikke grebet ud af den blå luft. Arbejdet blev skudt i gang med et såkaldt kickoff møde 14. januar, hvor godt 100 mennesker mødtes for at diskutere bud på, hvordan byen skal udvikle sig.

De mange idéer blev dernæst bearbejdet af en nedsat gruppe fra byens foreninger og erhvervsliv samtidig med at alle byens borgere kunne flette videre på de mange input fra mødet 14. januar. Det arbejde havde vi alle godt et par måneder til at deltage i.

Især den nedsatte gruppe bestående af lokale og kommunale folk, var meget aktiv. Den delte flyers og spørgeskemaer ud, spurgte butikkernes kunder, institutioner og erhvervsnetværk om deres holdninger til byens fremtid.

Der blev indsamlet 66 større og mindre bidrag til fremtidsscenarier på skrift og film. Sideløbende holdt kommunen møder med erhvervslivet.

Byvisionen sætter retning, giver byen kant og signalerer ambitionsniveau.
Borgmester Jens Ejner Christensen
Otte punkter, der kan udvikle Give
1. Markere Give som port til verden2. Udvikle Give Øst til et markant erhvervsområde med landart og natur i særklasse

3. Bruge kunsten til at udvikle erhvervslivet

4. Benytte Gives placering til at øge turismen og skabe nye arbejdspladser i serviceerhvervene

5. Bruge bymiljøet til at skabe værdi for erhvervslivet

6. Satse på specialbutikkerne og de lokale stjerneoplevelser

7. Tiltrække fremtidens medarbejdere og iværksættere - lad familieliv og arbejdsliv gå hånd i hånd

8. Udvikle stærke erhvervsfællesskaber

Fra 71 til otte

Sidst i marts blev der holdt et stort anlagt borgermøde, hvor alle byens borgere igen kunne være med til at forme byens fremtid. Det kom til at ske på basis af otte forskellige visioner, som arkitektgruppen "Landet rundt" og folk fra kommunens og Gives nedsatte "Byvisionsgruppe" havde samlet de mange ideer til.

Også dette møde havde omkring 100 givensere fundet så vigtigt, at de deltog. Dermed fik de direkte indflydelse på, hvilke af de otte forslag, der skal kendetegne det arbejde, der skal sikre Give en betydelig plads i fremtiden. De fik simpelthen mulighed for at stemme om de otte forslag.

Det betød, at visionen "Erhvervsby med vilje" blev sendt helt i top med visionen "En stærk handelsby" og "Grobund for det bedste familieliv" på de næste to pladser. De tre var dog tæt på hinanden, og det har man forsøgt at tage højde for i arbejdet med den endelige byvision.

Det afspejler sig også i titlen på den endelige byvision: "Erhvervsby med vilje til vækst".

Frem på banen

De to ugers høringsfrist kan bruges til at kommentere det forslag, der nu kan ses på http://www.vejle.dk/byvisiongive

Man kan ikke blot kommentere. Man kan også forsøge at komme med forslag til forbedringer, men rokke afgørende ved visionen kan man ikke. Dertil har for mange af byens borgere allerede været med til at forme visionen.

Visionen er delt op i otte punkter, der forsøger at sætte fokus på de ting, der bør kendetegne både de politiske og de lokale initiativer, der kan fremme den overordnede vision.

Udkastet er i høring til 3. juni klokken 12. Derefter bliver byvisionen rettet til og skal så formelt godkendes af byrådet.

Dermed er skabt et grundlag, så byens borgere, virksomheder, butikker og kommunen sammen kan gå i gang med at udvikle til konkrete initiativer.

Hvem vil noget?

- Hvad vil Vejle Kommune med Give?

Sådan har spørgsmålet ofte lydt siden kommunesammenlægningen i 2006. Spørgsmålet kom selvfølgelig også på byvisionsmødet i marts.

- Men sådan kan man slet ikke stille tingene op, pointerede borgmester Jens Ejner Christensen (V) den gang.

- Arbejdet med byvisonerne er et eksempel på, hvordan vi i byrådet ser på kommunen som en samlet helhed. Det drejer sig om, hvordan vi kan få skabt det, vi gerne vil, sammen med borgerne. Vi sidder ikke i byrådet og "vil noget" med nogen, sagde Jens Ejner Christensen.

Så det er i høj grad et spørgsmål om, hvad givenserne selv vil med Give.

Derfor skal man benytte muligheden de næste par uger. Ellers taber man brokkeretten.

Nu skal du give dit besyv med om byens fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce