Nye generationer af spillemænd er på vej

Manny Skjærbæk er som tovholder på Thyregodtræffet i Centrum og er med i de fleste beslutninger. Her er hun i en relativ rolig situation. Musikerne er ved at stemme instrumenter og sind til den danseundervisning, der lidt senere skal finde sted i gymnastiksalen. Foto: Børge Larsen

Nye generationer af spillemænd er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De ældre er fortsat i overtal. Men yngre kræfter er på vej både som spillemænd og som instruktører, viste et vellykket spillemands- og folkedansertræf i Thyregod.

Thyregod: Det var ikke bare et høfligt bifald, der lørdag aften strømmede mod både børne- og ungdomsholdene, da de gav koncert til spillemandstræffet på Thyregod Skole.

Det var også et begejstret bifald, for de unge spillemand gav både alt, de havde i sig og skabte dermed også en fornem koncert. Det gav naturligvis et fortjent bifald.

Men måske var der også en form for lettelse i bifaldet, for koncerten viste, at der er nye generationer af spillemænd på vej. Det må have givet en vis ro i sindet hos de mange spillemænd og folkedansere, der udgjorde publikum i salen.

For i salen var aldergennemsnittet i den høje ende af skalaen. Men alle spillemænd ser jo helst, at traditionerne føres videre. Det gav koncerten gode løfter om.

Tidligere på dagen havde spillemændene øvet i forskellige grupperinger. Børne- og ungdomsholdene hver for sig. De ældre spillemænd i forskellige former for samspil med navne som "Basspil for øvede", "Udtryk og betoning", "Irsk folkemusik" og "Harmonika, nørderi og samspil".

Der findes mange andre spillemandstræf med undervisning. Men der er som regel kun ét undervisningsforløb. Her kan vi tilbyde mange forskellige kurser, og det er med til at trække mange spillemænd til. I år havde vi tilmeldt 119.
Manny Skjærbæk
Rasmus Nielsen underviser i dag på
Rasmus Nielsen underviser i dag på "Ungdomsholdet De skrappe". Flere af deltagerne går på musikalske efterskoler for at dygtiggøre sig inden for musikkens verden. Foto: Børge Larsen

Unge tager over

Hos børneholdet, som er for de 6 - 11 årige, er "Kludrepolka" et fast nummer. Det har det været i alle de år, børneholdet har været med, så det er ikke her, fornyelsen findes.

Men det har i mange år været spillemandstræffets tovholder Manny Skjærbæk, der har stået for undervisningen på børneholdet. Det var det ikke i lørdags.

- I år er det Annelene Toft Christensen og min datter Camilla, der står for undervisningen. Camilla har gjort det nogle år efterhånden. For nogle år siden sad de selv på stolene og blev undervist her på holdet, så vi er rigtig glade for, at de holder ved og melder sig som instruktører, siger Manny Skærbæk.

Lige sådan ser det ud hos Ungdomsholdet "De skrappe". Her er underviseren Rasmus Nielsen. Han er 30 år og har selv været elev, men fungerer nu også som underviser også til andre spillemandstræf.

Eleverne på holdet "De skrappe" går i øvrigt meget op i at dygtiggøre sig inden for musikken. Fire af holdets seks deltagere går for øjeblikket på musikalske efterskoler.

Camilla Skjærbæk har mange gange siddet på en af stolene, når der blev øvet
Camilla Skjærbæk har mange gange siddet på en af stolene, når der blev øvet "Kludrepolka". De sidste år har stået for undervisningen og kommet med fif til, hvordan man holder en tone gennem længere tid. Foto: Børge Larsen.

Det hele klapper

Det var 29. gang Thyregod Folkedanser og Spillemænd arrangerer Thyregodtræffet. Men det bliver ikke det sidste.

Lørdag klappede det hele igen, som det skulle. Både til selve træffet med de mange lokaler, der skulle gøres klar til de mange undervisningsforløb, gymnastiksalen, der skulle ombygges til folkedanserkursus og senere bruges til det store aftenbal. Biblioteket og aulaen, der skulle rumme frokost, aftensmad og natmaden.

- Else Dam fra Veje stod for maden og havde frivillige med til at sørge servering og oprydning. De lokale dansere sørgede for kagebord og kaffe. En stor del af det kører selvfølgelig på den rutine, der er bygget op gennem årene, siger Manny Skjærbæk.

Derfor bliver der heller ikke megen diskussion om, hvordan næste års 30. års jubilæum skal gennemføres. Der kan være detaljer, der bliver ændret. Men grundopskriften er den samme.

- Det ved deltagerne naturligvis også og det er da også det, de sætter pris på. Mange af deltagerne har allerede skrevet, at de glæder sig til næste års jubilæumstræf, siger Manny Skjærbæk.

"Kludrepolka" for nybegyndere inden for spillemandsfaget. Titlen hænger også sammen med, at her må man gerne kludre lidt i det. Foto: Børge Larsen

Nye generationer af spillemænd er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce