Partierne vil skolerne det bedste - hvis der er råd

Forberedelserne til vælgermødet i Hedegård Forsamlingshus onsdag aften demonstrede tydeligt forskellen mellem de "gamle partier" og de nye. A, B, C, og V har langt mere udstyr med sig, når de skal ud. De nye partier "må nøjes" med at have valgplakater med. Foto: Børge Larsen

Partierne vil skolerne det bedste - hvis der er råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Privatskoler, folkeskoler, efterskoler var i fokus på velbesøgt vælgermøde i Hedegård Forsamlingshus onsdag aften. Inklusion af elever med særlige udfordringer er vigtig og pengene bør følge barnet, lød det fra panelet.

Hedegård: Arrangørerne fra Hedegård Friskole og Hedegård Forsamlingshus vidste, det kunne være farligt at lægge et vælgermøde aften før en helligdag, som for eksempel onsdag før Kristi himmelfartsdag.

Men satsningen gik godt og et solidt fremmøde af vælgere viste, at mødets to emner: skoler og landdistrikter, interesserer vælgerne. Naturligvis ikke mindst i landdistrikterne og på en egn med mange friskoler og efterskoler.

Mødet blev styret hårdt og humoristisk af Martin Fogh Skovlyst. De syv paneldeltagere fik tildelt i alt ti minutter. Første minut kunne Ole Lynggaard Jørgensen (B), Christoffer Aagaard Melson (V), Birgitte Vind (S), David Gulløv (C), Merete Mogensen (KD), Søren Peder Sørensen (LA) og Rune Ranaivo Bjerremand (Å) bruge til en kort præsentation af sig selv.

Derfor kom der ingen lange valgtaler om partiernes fortræffeligheder. I stedet blev der umiddelbart efter præsentationsrunden åbnet for spørgsmål fra vælgerne og det benyttede den tidligere formand for Vesterlund Efterskole Birger Risager til at spørge om panelets syn på efterskoler og behovet for at styrke 10. klasserne.

Skoledagens længde er sådan set i orden, men de besparelser, der fulgte efter skolereformen, har kostet på indholdet i undervisningen. Derfor skal der sættes flere ressourcer af til lærernes forberedelsestid.
Rune Ranaivo Bjerremand, Å

Bevar 10. klasse

Alle kandidaterne ville bevare og helst styrke efterskolerne i almindelighed og 10. klasserne i særdeleshed. Der var selvfølgelig nuanceforskelle, men det var netop i småtingsafdelingen.

- Efterskolerne øger studielysten hos eleverne, så de er vigtige. Måske skal vi se på, hvordan 10. klasserne eventuelt kan bindes op på erhvervsuddannelserne, sagde Christoffer Melson.

Også Birgitte Vind ønskede mere fokus på erhvervsuddannelserne.

- Vi får virkelig brug for folk med faglige uddannelser, mente hun.

Heri blev hun støttet af Merete Mogensen, der mente, at uddannelsessektoren havde glemt håndens fag. Det være sig både de håndværksmæssige som de musiske fag.

Søren Peder Sørensen ville også fastholde 10. klasserne og så gerne, at det i højere grad blev forældrene, der tog sig indflydelse på både erhvervsskolerne og gymnasierne. Rune Bjerremand vil også bevare 10. klasserne og så dem som fødekæde for både gymnasierne og erhvervsuddannelserne.

Regneark

Elevernes trivsel i skolerne var også et punkt, der samlede kandidaterne. Sådan da.

For som Ole Lynggaard Jørgensen konstaterede, så er der gennem de seneste år blevet sparet 21 milliarder kroner i uddannelsessystemet. Det har sat undervisningen under pres, ikke mindst i forhold til de svage elever. Han underviser selv på Campus Vejle.

- I er velkomne til at besøge mig og jeg skal få jer til at græde over det, I vil få at se, konstaterede han.

Både Christoffer Melson og David Gulløv glædede sig derfor over, at regeringen nu havde aflivet den årlige to procents effektivisering i den offentlige sektor, mens Birgitte Vind ikke mente, at hendes parti havde lod og del i besparelsen på 21 milliarder.

- Men det hele den offentlige sektor lider under det dokumentationstyrani, der er presset ned over alle. Vi har efterhånden fået regneark ind over alt og har helt droppet at bruge vores sunde fornuft, konstaterede Merete Mogensen.

Inklusion

Men hvem er egentlig bedst til at inkludere elever med udfordringer: Privatskolen eller folkeskolen?

Det gav anledning til lidt debat, ikke mindst fordi Birgitte Vind i sit første indlæg fik sig udtrykt, som om hun beskyldte friskolerne for at køre frihjul i forhold til inklusion. Det var dog ikke hendes holdning, forklarede hun i et senere indlæg.

- Men der er også pladsproblemer i folkeskolen. Her er der op til halvandet års ventetid på at få udredt en elev, inden der kan sættes ind med ekstra støtte, konstaterede hun.

Men det er der også i privatskolerne.

- Vi tager dog en stor del af de elever, der ikke trives i folkeskolen. Og vi har faktisk ofte held med at integrere dem i klasserne, konstaterede Kaj Risager, der er skoleleder på Hedegård Friskole.

Panelet var dog i vid udstrækning enigt om, at pengene til de ekstra foranstaltninger skal følge eleverne med de særlige udfordring. Barnets tarv var i centrum hos alle paneldeltagerne.

Men Merete Mogensen konstaterede dog som en sidebemærkning, at hendes parti gerne så det nære samfund styrket:

- Megen viden gik tabt, da man tromlede den seneste kommunalreform hen over landet. Det bør derfor medføre, at de små skoler i landdistrikterne får mere hjælp. Det kan ikke blot være samme beløb pr. elev, sagde hun.

Partierne vil skolerne det bedste - hvis der er råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce