Så skal de store juletræer tændes

Gives gamle julemand Palle Bachmann Kristensen nyder nu sit otium "et stykke syd for Nordpolen". Derfor er det en debuttant, der i morgen sidder i kanen på Knud Buhls gamle Nimbus. Arkivfoto: Jim Hoff

Så skal de store juletræer tændes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Weekenden byder både på tænding af juletræer og juletræsfester. De fleste ligger om søndagen, men i Give tændes det store træ på Torvet klokken 15.

Give: Julemanden får en ualmindelig travl weekend.

Han skal være både her og der og alle andre vegne. Men som en rigtigt fantasivæsen volder det nok ikke de store problemer.

Han starter på lørdag på Torvet i Give. Her ankommer han cirka klokken 15.15. Det afhænger lidt af vind og vejr, også selv om kanen sandsynligvis er skiftet ud med sidevognen på Knud Buhls gamle Nimbus.

Det afhænger også lidt af, hvordan julemanden klarer turen. Der er nemlig tale om en debutant, efter den gamle julemand har trukket sig tilbage for at nyde sit otium lidt syd for Nordpolen.

Med hjælp fra børnene vil julemanden tænde det store juletræ og derefter danses der rundt om træet. Det er Give Handel & Erhverv, der står for arrangementet.

Det omfatter også udskænkning af gløgg med tilhørende æbleskiver til de voksne og godteposer til børn i følge med voksne. Godteposerne er i øvrigt sponsoreret af en af handelsstandsforeningens medlemmer, nemlig Den jyske Sparekasse.

I det hele taget gør byens aktive butikker lidt ekstra ud af dagen og holder åbent til klokken 13.

Juletræsfester

Give er ikke det eneste stop for julemanden denne weekend. Søndag får han rigtig travlt, for da skal han være til juletræsfest i Grønbjerg klokken 10. Her tændes træet i Elkjærhallen.

Klokken 10.30 starter et julemarked med efterfølgende lystændingsfest i Givskud. Det starter i Givskudhallen klokken 10.30 med masser af boder med lokalt kunsthåndværk og varer fra lokale firmaer. Klokken 12 er der frokostbuffet, hvor man ikke skal melde sig til, men blot møde op.

Julemanden kommer omkring klokken 14.30, hvor der skal danses om juletræet i hallen. Derefter går man i sluttet trop og med tændte fakler til byens torv, hvor det store juletræ tændes.

På det tidspunkt har julemanden nået at runde juletræsfesten i Vonge-Kollemorten Hallen, hvor man går i gang klokken 13.30. Her er der også besøg af drillenissen, der holder et trylleshow.

Klokken 15 skal julemanden være til tænding af juletræet i Gadbjerg.

Så skal de store juletræer tændes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce