Skoleprojekt bliver gjort til virkelighed

Så lagde de også lige København ned. Eller i hvert fald en del af Vesterbro. Ditte Frederiksen, Ida Hansen og Julie Horsted løb med sejren i en konkurrence med tre andre projekter. Foto: Børge Larsen

Skoleprojekt bliver gjort til virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre elever fra Firehøjeskolen i Nørup prøvekørte deres idé på Meta Mariehjemmet i Gadbjerg. De vil gøre det nemmere for de forskellige institutioner at finde hinanden.

Gadbjerg: Det er lyden af barnestemmer, der overrasker mest på Meta Mariehjemmet.

Ikke at der er børn, for det hænder af og til, at børnebørn kigger ind til bedsteforældrene på friplejehjemmet. Men mængden af dem er stor. Der er da også mange af dem på besøg fra den integrerede institution Labyrinten på den anden side af Langgade.

Besøget er blevet arrangeret fordi tre elever fra Firehøjeskolen i Ny Nørup gerne vil teste nogle ideer af i virkelighedens verden. Ideerne har Ditte Frederiksen, Ida Hansen og Julie Horsted udviklet i forbindelse med et projekt i valgfaget innovation.

De går kort fortalt ud på at skabe rammer, så forskellige generationer kan have glæde af hinanden og hinandens aktiviteter. Lege sammen på tværs af generationskløfterne, så at sige.

Den del af idéen er ikke ny. Den stortrives omkring Plejecenter Kastaniehaven, hvor man har arbejdet med at lade forskellige institutioner besøge hinanden under fællestitlen "Lad det gro".

Men de tre niende klasseelever har udviklet idéen, så den bliver brugbar for alle institutioner.

Til efteråret tager vi turen til København igen for at fortælle om, hvad der er sket siden sidst. Vi glæder os til det videre forløb og prøver stadig at forstå, at det var os fra Jylland, der løb med sejren.
Julie Horsted
Et samarbejde mellem forskellige institutioner bliver nemmere, når de tre projektmageres hjemmeside kommer i gang. Den gensidige glæde er der allerede. Foto: Børge Larsen
Et samarbejde mellem forskellige institutioner bliver nemmere, når de tre projektmageres hjemmeside kommer i gang. Den gensidige glæde er der allerede. Foto: Børge Larsen

Web-baseret

- Idéen er, at vi skal have fremstillet en hjemmeside, der kommer til at fungere som en slags børs. Her kan de forskellige institutioner melde sig ind og her vil de kunne lægge deres ønsker eller tilbud frem, siger Ditte Frederiksen.

Det kan for eksempel være en børnehave eller en integreret institution, der har en formiddag, hvor de mangler en aktivitet til børnene. Så melder de ind på portalen, at de gerne kommer besøg eksempelvis torsdag formiddag i næste uge.

- Er der så for eksempel et plejecenter, der gerne vil have besøg, så kan de enten kontakte børnehaven direkte eller de kan skrive til dem via hjemmesiden, fortæller Ida Hansen.

Meningen er, at hjemmesiden skal opbygges med en side, hvor de forskellige institutioner fortæller, hvad de kan tilbyde. På en anden side kan institutionerne fortælle om deres ønsker til fælles aktiviteter.

- På den måde kan man bruge hjemmesiden til både at fortælle om det, man kan tilbyde og det, man gerne vil have, siger Julie Horsted.

Det er ikke altid snakken går rundt om bordet. Nogle gange skal man bare koncentrere sig om det, man er i gang med. Foto: Børge Larsen
Det er ikke altid snakken går rundt om bordet. Nogle gange skal man bare koncentrere sig om det, man er i gang med. Foto: Børge Larsen

Ny sejr

På siden vil der samtidig være kontaktoplysninger, så det bliver nemt og overskueligt at få en aftale sat mellem "udbydere og brugere" i stand.

Men det koster penge at udvikle en ordentlig hjemmeside. Selv om det er blevet billigere, er der fortsat mange omkostninger forbundet med det.

- Når vi er færdige her, skal vi videre til København. Der er vores projekt blevet udvalgt til at deltage i en konkurrence under Spir, blandt andet fordi vores idé blev nummer to ved DM i Entreprenørskab i kategorien "Velfærd og Samfund, fortæller Julie Horsted, hvis mor har tilbudt sig som chauffør både til Gadbjerg og videre til København og retur.

Det blev en rigtig god tur, ikke mindst de tre projektmagere. De skulle fremlægge deres projekt som nummer to ud af de fire hold, så de var lidt nervøse. Ikke mindst fordi de var meget yngre end de øvrige tre deltagende hold.

Men det gik godt og ved den efterfølgende suppe var mange af publikum henne for at rose "de seje teenagere". Her fik de også det gode råd eventuelt at kontakte Tuborgfondet, der støtter Spir og projekter, der byger bro mellem mennesker.

- Vi nød resten af aftenen i den afslappende atmosfære. Der blev igennem aftenen samlet penge sammen til vinderen. Vi var så heldige at vinde, og har derfor fået en portion penge til starten af projektet. Vi er så stolte over at vi har vundet, og at vi, selvom vi er unge, så tror de på os og mærker, at vi er seriøse omkring realisering af projektet, siger Julie Horsted.

Reserverethed kan være en hæmsko, men den har en tendens til at forsvinde, efterhånden som tiden og fællesskabet får lov at udvikle sig. Foto: Børge Larsen
Reserverethed kan være en hæmsko, men den har en tendens til at forsvinde, efterhånden som tiden og fællesskabet får lov at udvikle sig. Foto: Børge Larsen

Skoleprojekt bliver gjort til virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce