Sogneudflugten byder på Julekirke og vingård

Deltagerne i ÆLdreudflugten er ikke de første, der besøger Årø Vingård. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har også været der og han kunne give råd om vindyrkningen. Arkivfoto: Søren Gylling

Sogneudflugten byder på Julekirke og vingård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menighedsrådet for Give-Vorslunde og Farre inviterer på en majtur til Årø. Det er en tur for især de ældre og pensionisterne.

Give: En kort sejltur, så er man på Årø lidt syd for Haderslev Fjords udmunding i Lillebælt.

Hvis man altså er taget med bussen fra Bøgetorvet klokken 8.45 onsdag 22. maj. Er man det, er man med på den udflugt, Menighedsrådet for Give-Vorslunde og Farre sogne har arrangeret for hovedsageligt sognenes ældre og pensionister til netop den dag.

Første stop er Årøsund, hver færgen venter. Sejlturen fra fastlandet til øen varer omkring fem minutter og er vejret til det, er der mulighed for et flot udsyn til både Jylland, Årø og ned gennem Lillebælt, hvor det bliver til Det Sydfynske Øhav.

Efter den korte sejltur ligger Årø åben for udforskning. Den hjælper Marianne Weiman med, idet hun guider deltagerne rundt på den lille ø. Den tur byder blandt andet på et besøg i Årø Kirke, der også har navnet Julekirke.

Det er en relativ ny kirke, der blev taget i brug juleaften 1906 og officielt indviet 30 december samme år. I den periode var også Årø en del af Det tyske Kejserrige.

I forbindelse med besøget i kirken vil der blive holdt en kort andagt.

Vingården

Frokosten bliver serveret på Brummers Gård, der ligger cirka et par hundrede meter fra færge og det samme fra kirken.

Gården har fået dette navn efter den sidste ejer Knud Brummer, der døde i 1996. Gården er opført i 1866 og blev i 1989 fredet. Knud Brummer var ikke blot landmand, men også en dygtig amatørarkæolog, der opbygged en pæn samling af Årøs fortid.

Efter frokosten fortsætter rundturen og den slutter ved Årø Vingård. Her serveres der kaffe og kage og naturligvis vin.

Derefter går turen hjemover igen og efter planen skulle deltagerne være hjemme i Give omkring klokken 18.

Vil man med på turen skal man skynde sig at tilmelde sig, for deltagerantallet er begrænset af antallet af sæder i bussen. Tilmelding skal ske senest 16. maj klokken 14 til Give kirkekontor på 7573 1009 eller give.sogn@km.dk.

Prisen for at være med er 275 kroner pr. person. Det er inklusiv en øl eller vand til frokosten.

Sogneudflugten byder på Julekirke og vingård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce