Square dance har taget Labora-unge med storm

Kæresteparret Henriette og Emil elsker at gå til square dance, og det gør Hannah også ikke mindst når hun kan få en svingom med Emil. Foto: Jim Hoff

Square dance har taget Labora-unge med storm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det handler om god musik, muligheden for at få en kæreste og masser af hygge, når en flok unge med fysiske og/eller psykiske udviklingshandicaps giver den gas til square dance på Labora i Give

Avisen har talt med en række af de unge, der en gang om måneden går til square dance på Centret For Beskyttet Beskæftigelse,Labora, i Give med Karl Erik Lund som tovholder. Og de er over en bred kam begejstrede for tiltaget.

-Det er rigtig godt det her. Der er god musik, og jeg kan godt lide at danse. Det er også godt, der er drenge med, for så kan det jo være, man kan få en kæreste, siger Betina med et stort smil.

Emil har nu været med to gange, og han synes at Karl Erik en en både sjov og frisk fyr.

-Det er rigtig godt det her square dance. Det er sjovt at røre sig og få motion. Og det er fint nok, der er piger med. Men jeg har jo selv min egen kæreste Henriette med. Jeg danser nogle gange også lidt med Hannah, men det synes Henriette ikke så godt om, siger Emil med et stort smil.Her kommer Henriette så på banen med en pænt syrlig kommentar:

-Jeg synes, det er træls at have sin kæreste med. Eller nå ja ok, det er hyggeligt nok. Vi danser jo sammen, men han må altså ikke danse med andre piger, siger Henriette med et smil. Hun er en rigtig festpige, der elsker dans og musik, og så synes hun, at Karl Erik er god og dygtig, selvom han godt kan råbe lidt højt en gang imellem. Hannah er den pige, der lejlighedsvis danser med Henriettes kæreste,Emil, og hun er også vild med square dance.

-Jeg kan rigtig godt lide at danse med Emil. Vi kender hinanden godt, for vi mødtes til en festival her i sommers i Sølund. Jeg hører meget musik, og musikken til square dance er hammergod. Det er bare ærgerligt, at vi kun har en gang tilbage inden juleferien, siger Hannah.

Der er virkelig gang i den, når Karl Erik og Børge inviterer til square dance på Labora. Foto: Jim Hoff
Der er virkelig gang i den, når Karl Erik og Børge inviterer til square dance på Labora. Foto: Jim Hoff

Lidt svært nogle gange

Lars og Linda er også frisk på et speed-interview med pressens udsendte. De to har været kærester i snart 10 år, og de bor på bofællesskabet Solsikken i Give. Linda mener forøvrigt, at det snart er på tide, at de bliver gift. Det nikker Lars så også lidt tøvende ja til.

-Vi elsker at danse sammen. Det er rigtig sjovt det her square dance, og musikken er bare god. Men square dance er altså lidt svært nogle gange, når Karl Erik siger alt for mange ting på en gang. Men vi kan godt finde ud at at danse do-si-do, det er noget af det sjoveste, lyder det fra det herlige kærestepar, der fortæller, at de mødte hinanden til halbal med Kandis.

Her 10 år senere danser de stadig sammen med stor fornøjelse sammen med deres venner, når Karl Erik Lund og Børge Dam kalder til square dance.

Square dance har taget Labora-unge med storm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce