Stiller borgerforslag: 50.000 underskrifter kan sende Billundbanen ud i glemsel

Martin Fogh Skovlyst har sammen med seks andre stillet et forslag om afvisning af jernbanen mellem Vejle og Billund som et borgerforslag. Hvis 50.000 tilslutter sig forslaget skal Folketinget behandle Billundbanen uafhængigt af Togfondens skæbne. Foto: Søren E. Alwan

Stiller borgerforslag: 50.000 underskrifter kan sende Billundbanen ud i glemsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Fogh Skovlyst har sammen med seks andre stillet et borgerforslag om at skrotte jernbanen til Billund. Projektet er en dårlig forretning for skatteyderne, mener han. Samtidig vil han have sat stop for usikkerheden, der lammer al udvikling i området.

Give: Jernbanen mellem Vejle og Billund kan være på vej til Folketingsbehandling som et selvstændigt punkt i stedet for som en del af Togfonden.

Det bliver resultatet, hvis mindst 50.000 borgere skriver under på det Borgerforslag, som nogle af naboerne til en eventuel kommende jernbane har stillet.

- Vi har stillet forslaget i håb om, at Billundbanen bliver pillet ud af togfonden hurtigst muligt. Vi kan som borgere ikke blive ved med at gå og vente på, at partierne på Christiansborg forhandler videre om togfonden. Det sker jo først, når der på magisk vis dukker en masse oliemilliarder op, som kan finansiere projektet, siger Martin Fogh Skovlyst.

Banedanmark, der i givet fald skal anlægge jernbanelinjen, er for øjeblikket ved at udarbejde et samlet høringssvar til Folketingets trafikudvalg. Det er en sammenskrivning af de mange høringssvar, der er kommet efter en længere høringsperiode og to offentlige borgermøder om Billundbanen.

Det endelig svar er ikke klart endnu, men Martin Fogh Skovlyst har søgt aktindsigt og fået noget af det materiale, Banedanmark arbejder med.

Et borgerforslags vej
Borgerforslag skal have en borger og mindst tre medstillere (som alle har stemmeret til folketingsvalg) for at blive accepteret.Hvis 50.000 personer (med stemmeret til folketingsvalg) støtter forslaget, og det overholder reglerne for borgerforslag, overgår det til Folketinget.

Her vil det blive korrekturlæst og sat ind i en skabelon for beslutningsforslag, som de ser ud i Folketinget.

Beslutningsforslaget kan herefter blive behandlet i Folketinget som et almindeligt beslutningsforslag.

Borgerforslag oprettes og støttes på siden borgerforslag.dk. Det er også her, man støtter det.

Ordningen er en forsøgsordning og blev etableret i januar 2018. Forsøgsordningen skal evalueres senest i folketingsåret 2019-20.
Fire linjeføringer har været bragt i forslag. Det har betydet, at al udvikling i et stort område har ligget stille i fire år og med udsigt til yderligere mange års stilstand.
Fire linjeføringer har været bragt i forslag. Det har betydet, at al udvikling i et stort område har ligget stille i fire år og med udsigt til yderligere mange års stilstand.

Urentabelt

Han hæfter sig ved nogle af de konklusioner, Banedanmark er nået frem til. Den væsentligste er efter Martin Fogh Skovlyst opfattelse, at banen er urentabel.

I det foreløbige svar fra Banedanmark hedder det blandt andet:

- Analysens hovedkonklusion, det vil sige at det ikke ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan betale sig med en bane til Billund, er robust med hensyn til ændrede forudsætninger i anlægspris, prognose og tidsgevinster (eller hvad vi nu undersøger). Selv hvis anlægsomkostningerne sættes til nul, er alle løsninger urentable, lyder det.

- Når Banedanmark skriver, at projektet er samfundsøkonomisk urentabelt, selv hvis banen kunne anlægges gratis, så ringer alle mine alarmklokker altså, siger Martin Fogh Skovlyst.

Men den meget tvivlsomme økonomi i Billundbanen er ikke den eneste grund til, at han har stillet et borgerforslag for at få Folketinget til at behandle sagen særskilt. Den usikkerhed, jernbanen giver på strækningen mellem Jelling og Billund er for ham at se også en årsag til at få sagen hastet igennem Folketinget.

Købt eller solgt?

Hele området mellem lufthavnen i Billund og stationen i Jelling, hvor linjeføringen skal gå, er sendt i dvale af projektet. Det har det stort set været siden Billundbanen blev gjort til en del af Togfonden i 2014.

For øjeblikket arbejder Banedanmark med tre forskellige linjeføringer og langs alle tre er det umuligt at sælge fast ejendom. Ingen ønsker at købe en ejendom i det naturskønne område, fordi risikoen for, at en jernbane spolerer idyllen, er til stede.

- Det er en usikkerhed, det er helt urimeligt, folk fortsat skal leve med i årevis. Projektet har efterhånden så stor negativ indvirkning på så mange mennesker, at det påvirker langt ud over det område, hvor banen faktisk anlægges. Derfor vil vi gerne have Folketinget til at tage stilling til det her og nu, siger Martin Fogh Skovlyst.

Stiller borgerforslag: 50.000 underskrifter kan sende Billundbanen ud i glemsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce