Strikkeklub giver fattige litauere varmen

Hanne Sørensen fra Give Rotary Klub kommer for at hente resultatet af strikkeklubbens arbejde. Hun sørger for, at det bliver sendt videre til Litauen. Foto: Børge Larsen

Strikkeklub giver fattige litauere varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På 25. år er der hver torsdag formiddag gang i strikkepindene. Nu knitrer de på Kastaniehaven, men de startede i "Knasten".

Give: De gør det, fordi de ikke kan lade være. En dusin strikkeglade kvinder mødes hver torsdag klokken ni på Plejecenter Kastaniehaven.

I løbet af kort tid er der gang i både strikke- og snakketøjet. For nok er de samlet for at strikke tøj og tæpper til mennesker, der ikke selv har midler til at holde sig varme i en kold verden.

Men det sociale samvær tæller absolut også på positivsiden. Det har det gjort, siden den uformelle strikkeklub blev etableret for omkring 25 år siden. Det skete i den daværende "Knasten" som var en tilbygning til det gamle rådhus. Både "Knasten" og rådhuset er fortid, men strikkeklubben består.

- Jeg er den eneste, der har været med hele vejen. Men heldigvis kommer der hele tiden nye til, siger Tove Jensen.

Hun er ikke formand i den uformelle klub, men hun har alligevel en vis status som klubbens ældste medlem.

I mange år strikkede klubben til Mother Thereses hjælpearbejde i Indien. Men det blev der sat en stopper for, da der gik politik i hjælpearbejdet.

Der er ingen, der får hjemmeopgaver for. Men de fleste af os kan jo ikke lade være med at strikke, selv om det ikek er torsdag formiddag. Så det bliver til en del trøjer og tæpper.
Tove Jensen
Strikkeklubben fik torsdag en lille pose garnrester, som Tove Jensen sorterede og fordelte blandt de øvrige. Foto: Børge Larsen
Strikkeklubben fik torsdag en lille pose garnrester, som Tove Jensen sorterede og fordelte blandt de øvrige. Foto: Børge Larsen

Rotary på banen

- Det var noget med en dansker, som Indien ville have udleveret, fordi de mente, han havde kastet våben ud til en oprørsbevægelse i Indien. Da Danmark ikke ville udlevere ham, blev der sat en stopper for vores hjælpearbejde, siger Tove Jensen.

I en kort periode var strikkeklubben derfor uden fast aftager til produktionen. Men så kom Give Rotary Klub på banen med et godt tilbud.

De lokale rotarianere havde i forvejen et hjælpearbejde i gang i Litauen, hvor man via kontakter til en lokal sundhedsplejerske og en børnehave fik distribueret tøj, sko og legesager til nogle af de allerfattigste i det baltiske land.

- Rotary ville gerne have vores strikketøj med, og de ville gerne komme og hente det hos os. Det var en stor fordel for os, for tidligere skulle vi selv køre det til Døstrup syd for Ribe, fortæller Tove Jensen.

Rotary sørger for, at strikketøjet kommer til Litauen og dermed giver varme til ikke mindst børnene i de fattige landdistrikter.

Strikketøjet går lige så rask, når man snakker, som når man er tavs. Så der bliver også snakket en del. Foto: Børge Larsen
Strikketøjet går lige så rask, når man snakker, som når man er tavs. Så der bliver også snakket en del. Foto: Børge Larsen

Kaffepause

De energiske kvinder er på mange måder selvkørende. Det garn de strikker af, køber de selv, hvis det kniber med donationerne.

- Vi modtager gerne garn, hvis nogen har mistet lysten til at strikke og ligger inde med nogle overskydende garnbundter eller -nøgler. Eller hvis man støder på garn i forbindelse med rydning af dødsboer, siger Tove Jensen.

Rygtet om de strikkende kvinder har spredt sig, så ind i mellem dumper der nye forsyninger af garn ind til klubbens møder. Det sorteres og fordeles. Nogle vil gerne strikke med uldgarn, mens andre foretrækker bomuld eller kunststof.

Farverne ses der stort på. Ikke mindst de mange tæpper, der strikkes, er farvestrålende.

- Vi strikker jo bare. Vi skal strikker ikke i bestemte størrelser. Det er op til modtagerne at fordele trøjer og lignende til børn i en passende størrelse, siger Tove Jensen.

Klokken halv ti er der kaffepause. Kastaniehaven giver kaffen, men de strikkende kvinder lægger hver en tier i strikkekassen. Så er der lidt til garn.

Det er i al sin enkelhed det her, det drejer sig om. Foto: Børge Larsen
Det er i al sin enkelhed det her, det drejer sig om. Foto: Børge Larsen

Strikkeklub giver fattige litauere varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce