SuperBrugsen runder 100 millioner kroner i omsætning

SuperBrugsen har fat i den lange ende, når egnens fester skal forsynes med vin. Og det uanset om det er bordvin eller portvin. Det sørger Michael Sørensen og uddeler Claus Villumsen for. Foto: Jim Hoff

SuperBrugsen runder 100 millioner kroner i omsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye store projekter er på banen, men butikken kan ikke udvides. Derfor skal udvidelsen af "slagterafdelingen og delikatessen" ske inden for de nuværende rammer.

Give: SuperBrugsen i Fredensgade er ikke blot den absolut største spiller i den lokale dagligvarehandel.

Den hører også til blandt de største selvstændige brugsforeninger inden for COOP-familien. Og i 2018 fik de 86 medarbejdere med uddeler Claus Villumsen i spidsen bragt omsætningen op over 100 millioner kroner uden moms.

Der har omsætningen været tidligere, men i nogle år har den været for nedadgående. Den udvikling er vendt og i 2018 nåede SuperBrugsen op på 101.026.062 kroner. Det er en omsætningsfremgang på omkring 2,5 millioner kroner.

Det endda i et år, hvor man sagde nej, tak til at forny en aftale med Osuma, der er en netbaseret dagligvarebutik.

- Vi har gennem flere år leveret varer til Osumas kunder i det meste af Midtjylland, men vi kunne se, at der egentlig ikke var nogen forretning i det for os. Derfor har vi opsagt aftalen, selv om det altså kostede omkring fem millioner kroner på omsætningen, sagde Claus Villumsen.

Når det alligevel er lykkedes at hæve omsætningen, har det betydet, at butikkens 86 ansatte har formået at få sendt flere varer gennem selve butikken.

Det er det bedste resultat i mine 12 år som uddeler i Give. Svindet i butikken som følge af bandt andet tyveri var i 2018 nede på 0,07 procent. Også tak til medarbejderne for det resultat.
Claus Villumsen
Give Brugsforenings bestyrelse
Tage Hansen, formand

Anette Vilstrup

Johnny Hansen

Knud Møller

Niels Engelsted

Torben Rasmussen

Udvidelser

Især i butikkens slagter- og delikatesseafdeling er der røget ekstra mange varer igennem det seneste år. De to afdelinger, der har haft en form for fælles arbejdsrum de sidste ti år, omsatte i 2018 for godt 13 millioner kroner, en stigning på næsten en million i forhold til 2017.

Den aktivitetsstigning forventer både uddeler og bestyrelse vil fortsætte i årene fremover, og det kan ikke lade sig gøre inden for de rammer, der for øjeblikket er afsat til de to afdelinger. De skal simpelthen have mere plads.

Det har bestyrelsen og uddeleren taget hånd om, men det er ikke sådan lige at gennemføre. Så den foreløbige tidsplan er skredet, allerede inden den egentlig er sat i gang.

- Vi må erkende, at det ikke er så lige til. Vi kan ikke bygge ud, så hvis vi vil give mere plads til de to afdelinger, skal det tages fra andre afdelinger. Men vi er også nødt til at erkende, at slagter- og delikatesseafdelingen skal have mere plads, hvis de skal kunne leve op til kundernes forventninger. Vi havde regnet med at gå i gang i år, men nu er det udskudt til januar 2020, sagde Claus Villumsen.

Et af de steder, der måske kan findes plads, er inden for nonfood. Det er en af de få afdelinger, der havde et fald i omsætningen fra 2017 til 2018.

Men i en nogenlunde logisk opbygget butik ligger afdelingen med nonfood ikke lige op af delikatesseafdelingen. Så der skal ske en større rokering de enkelte afdelinger imellem.

- Vi er i gang med at overveje, hvordan det kan ske, som Claus Villumsen konstaterede.

Den stigende omsætning i butikken gav sig dog ikke umiddelbart udslag i resultatet. Det faldt faktisk fra 1,2 millioner kroner til 728.000. Men en del af forklaringen på det fald er, at Superbrugsen i 2018 har ombygget frokostrummet, hvor der både holdes arrangementer for kunder og hvor personalet kan holde deres pause.

- Det har vi brugt 250.000 kroner på og de penge er taget ud af den daglige drift. Det kan selvfølgelig ses på årets resultat, sagde Claus Villumsen.

De 75 tilmeldte medlemmer havde ikke spørgsmål til hverken bestyrelsesformand Tage Hansens eller uddeler Claus Villumsens beretninger. Derfor kunne man relativt hurtigt nå frem til valget til bestyrelsen.

Her havde Margit Clausen på forhånd meddelt, at hun ikke ønskede genvalg. I stedet forslog bestyrelsen Torben Rasmussen.

Det havde generalforsamlingens deltagere heller ingen kommentarer til.

SuperBrugsen runder 100 millioner kroner i omsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce