Sygehus har nu overblik over solgte journaler: Risikerer politianmeldelse

Ulla Pia Olesen afleverede onsdag i sidste uge patientjournalerne tilbage til Sygehus Lillebælt, efter hun havde fået dem "med i købet", da hun købte et gammelt arkivskab fra Give Sygehus. Foto: Jim Hoff

Sygehus har nu overblik over solgte journaler: Risikerer politianmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygehus Lillebælt har fået overblik over hvor mange mennesker der har fået solgt deres personfølsomme oplysninger til højestbydende.

Det var en meget flov direktør på Sygehus Lillebælt, der i sidste uge måtte bekræfte, at sygehuset på en auktion har solgt effekter fra det nedlagte Give Sygehus, der indeholdt patienters personfølsomme oplysninger.

Blandt andet et arkivskab fyldt med omslag til patientjournaler, der indeholder folks CPR-numre og andre personlige oplysninger.

Nu er der kommet klarhed over omfanget, og Sygehus Lillebælt mener nu, at der er styr på alle de fejlagtigt solgte journaler, som er tilbage i sygehusets varetægt eller destrueret. Det skriver DR P4 Trekanten.

- Det har berørt os rigtig meget, og det er simpelthen sådan en flov sag. Vi har fået alt materialet hjem og fundet ud af, at det drejer sig om 948 borgere, der er berørt. Heraf er de 301 afdøde, så det drejer sig om 647 nulevende mennesker, siger sygehusdirektør Dorthe Crüger til DR P4 Trekanten.

Fejlen er blevet indberettet til Datatilsynet, som skal tage stilling til, om sagen er så grov, at den skal politianmeldes.

Det er dog for tidligt at sige, om det bliver aktuelt, siger chefen for Datatilsynets tilsynsenhed Jesper Husmer Vang, der dog kalder sagen 'alvorlig'.

- Det er ikke noget, vi ikke har set før, men det er selvfølgelig i den højere afdeling. Det er jo en del patienter, der er tale om, og det er meget følsomme oplysninger. Så på den måde er det en lidt mere alvorlig sag, siger han til DR P4 Trekanten.

Sygehus Lillebælt har nu fundet frem til, at journaler fra 647 patienter var blevet solgt sammen med arkivskabet. Foto: Jim Hoff
Sygehus Lillebælt har nu fundet frem til, at journaler fra 647 patienter var blevet solgt sammen med arkivskabet. Foto: Jim Hoff

Ligger ikke søvnløs

En af dem, hvis navn og oplysninger har været solgt til højestbydende er Palle Bo Pedersen fra Give. Han er mand til Ulla Olesen, der købte et af arkivskabene, der var fyldt med journalomslag på patienter. Og tilfældigvis var hans journal blandt dem, som hans kone uforvarende havde fået med i købet af arkivskabet.

- Selvfølgelig skal det ikke ske, og for mit vedkommende er det også irriterende, men jeg ved jo, at det ikke kom længere end til os selv, og vi har ikke luret i de andres journaler, siger Palle Bo Pedersen til DR P4 Trekanten.

Det er dog ikke en episode, der får ham til at ligge søvnløs om natten.

- Nu er jeg jyde, og der skal noget til at hæve benet på mig. Min journal kiggede jeg da igennem, og der stod da nogle oplysninger. Men sådan en læges håndskrift er ikke altid til at læse, og jeg ved ikke rigtig så meget om de fine ord, de skriver, siger Palle Bo Pedersen.

- Det skulle da være mærkeligt med så mange journaler, hvis ikke der var nogle, hvor der var nogle oplysninger, der ikke måtte komme ud, siger han.

Arkivskabet var fyldt med fyldt med omslag til patientjournaler, der indeholder folks CPR-numre og andre personlige oplysninger. Foto: Jim Hoff
Arkivskabet var fyldt med fyldt med omslag til patientjournaler, der indeholder folks CPR-numre og andre personlige oplysninger. Foto: Jim Hoff
Sygehus Lillebælt mener nu, at der er styr på alle de fejlagtigt solgte journaler, som er tilbage i sygehusets varetægt eller destrueret. Foto: Jim Hoff
Sygehus Lillebælt mener nu, at der er styr på alle de fejlagtigt solgte journaler, som er tilbage i sygehusets varetægt eller destrueret. Foto: Jim Hoff

Sygehus har nu overblik over solgte journaler: Risikerer politianmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce