Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Thyregoddagen er stor - det blev den også på årsmødet

Jens Erik Svane måtte i sin formandsberetning konstatere, at der havde være lidt skærmydsler i Thyregod Revyen. Med de var blevet lagt til side, så revyen igen kunne køre et overskud hjem til borgerforeningen, der dog alligevel kom ud med et underskud. Der var dog blevet investeret massivt i metaljuletræer, julelys og flagstænger. Arkivfor: Jim Hoff

Thyregoddagen er stor - det blev den også på årsmødet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thyregod-Vester Borgerforenings årsmøde kom til at stå i sommerfestens tegn. En af de ting, der skal forbedres, er skolens åbne undervisning lørdag, som kom til trække deltagere fra de øvrige aktiviteter på Thyregoddagen.

Thyregod: Hvert år er der to store arrangementer, der kører under Thyregod - Vester Borgerforening.

Det er sommerfesten, der afvikles i august som Thyregoddagene og det er revy, der spilles i oktober. Begge dele kom til at fylde en del, da borgerforeningen tirsdag aften afviklede sin årlige generalforsamling i Thyregod Kursuscenter.

Sommerfestens mange arrangementer blev gennemgående gennemført med stor succes, fremgik det af Jens Erik Svanes formandsberetning.

Det gjaldt det nye initiativ med et orienteringsløb/gang gennem Thyregod på en rute, som Orienteringsklubben Gorm fra Jelling havde lagt. Dårligt vejr om eftermiddagen lagde dog en dæmper på deltagerantallet.

Også aktiviteterne ved Rørbæk Sø med fiskekonkurrence og mulighed for en gåtur eller en tur på mountainbike forløb tilfredsstillende.

I det hele taget var sommerfesten en succes. Men der er alligevel noget, der skal ændres. Det gælder selve Thyregoddagen, som er kulminationen lørdag. Her kom arrangementerne til at stå i vejen for hinanden.

Bestyrelsen i Thyregod - Vester Borgerforening
Jens Erik Svane

Ulla Kristensen (genvalg)

Hans Viggo Hansen

Maja Frydensbjerg Mortensen

Thomas Pørksen (genvalg)

Anette Andersen (nyvalg)

Peter Graver (Nyvalg)

Bestyrelsen konstituerer sig senere.

Skolen trækker

- Her havde skolen åbent for undervisningen lørdag formiddag. Eleverne havde arbejdet med Thyregod hele ugen og lørdag var der så mulighed for at komme på besøg og se nærmere på det. Det var en stor succes, konstaterede Jens Erik Svane.

Men problemet med succesen var, at det stort set tømte de øvrige arrangementer for deltagere. Alle var på skolen. Det er, set fra arrangørernes side, ikke tilfredsstillende. Jens Erik Svane har derfor henvendt sig til skolen og forsøger at få dem til at flytte deres arrangement.

- Det kunne eventuelt ligge fredag eftermiddag og dermed gennemføres uden at komme i karambolage med sommerfestaktiviteter, sagde han blandt andet.

Under debatten fandt flere, at skolens arrangement var godt. Men de konstaterede også, at det gav problemer.

- Det gør det svært at gøre noget for børnene, som vi ellers plejer lørdag formiddag. Loppemarkedet, hvor børn kan have boder og sælge deres legetøj fungerer ikke. Festpladsen var stort set affolket, sagde for eksempel Troels Holmgaard.

Revyskærmydsler

Der kom ikke nogen løsning, men der vil blive snakket videre med skolen.

Jens Erik Svane sagde i sin beretning også, at bestyrelsen overvejer at afskaffe fællesspisningen i teltet lørdag aften. Det gav ikke anledning til debat.

Dertil kommer, at revyen har haft en lidt problematisk sæson med interne stridigheder. Jens Erik Svane kom ikke nærmere ind på problemernes karakter, men skærmydslerne bredte sig på et tidspunkt til borgerforeningens bestyrelse, hvor de var årsag til at Ole Buch Skadhauge valgte at trække sig som medlem.

Revyen fik dog lagt sagen død og gennemførte en succesfuld forestilling med præsentation af lokale og regionale begivenheder den første lørdag i oktober. Det var 38. gang, revyen blev gennemført.

Der er lagt op til ændringer allerede fra i år. Der vil for første gang blive tilknyttet ekstern professionel instruktør til de glade amatører. Det kan ses som en slags oprustning til 40. års jubilæet i 2019.

Thyregoddagen er stor - det blev den også på årsmødet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.