Tidligere borgmesterpar fejrer krondiamantbryllup: Sådan fejres dagen

Curt og Else Nielsen fejrer 26. december krondiamantbryllup. Arkivfoto: Mette Mørk

Tidligere borgmesterpar fejrer krondiamantbryllup: Sådan fejres dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Else og Curt Nielsen har anden juledag været gift i 65 år. Dagens fejres i familiens skød.

Onsdag 26. december kan Else og Curt Nielsen i Gadbjerg fejre krondiamantbryllup.

De drev i alle deres aktive år slagterforretning i Gadbjerg. De var begge meget aktive i foreningslivet og det sociale liv i Gadbjerg, hvor de har boet gennem alle deres 65 års ægteskab.

Curt Nielsen bestred gennem årene en lang række tillidsposter. Han blev medlem af Gadbjerg Sogneråd i 1962, medlem af Give Byråd i 1970 og var en vellidt borgmester i Give fra 1978 - 1998. Curt Nielsen var også formand for Vejle Slagtermesterforening fra 1966-1990.

Også Ældre Sagen har i mange år nydt godt af hans interesse og arbejdskraft.

Else Nielsen var den kreative del. Hun kunne noget med både blomster og malerier, og hun var en blændende historiefortæller, først for sine børn, og derefter sine børnebørn. Hun har alle dage været en ivrig gymnast og går stadig daglig en lang tur.

Familielivet har altid betydet meget for dem begge. De har to børn, Lissi som bor i Vejle og Tommy som bor i Ebeltoft, og de nyder at samle dem og deres efterhånden store familier omkring sig. De fem børnebørn har indtil videre forøget familien med fem oldebørn.

Dagen fejres med den nærmeste familie.

Tidligere borgmesterpar fejrer krondiamantbryllup: Sådan fejres dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce