Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


To unge har et forslag: - Fjern smøgerne fra butikkerne

Det var en undren over, at unge mennesker begynder at ryge, der fik Maria Kyed og Rokhsar Sediqi til at vælge et projekt om unge og rygning. Det er der kommet et konkret forslag ud af. Foto: Børge Larsen

To unge har et forslag: - Fjern smøgerne fra butikkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tobak gør folk syge. Derfor skal det købes på apoteket og man skal være 18 for at kunne gøre det. Nyt legitimationskorts skal mindske forbruget.

Give: Hvad i alverden får unge til at begynde at ryge, selv om de ved, hvor skadeligt det er for dem selv?

Det var denne undren, der fik Maria Kyed og Rohksar Sediqi til at vælge "unge og rygning", da deres 9. klasse for nylig havde projektuge på Søndermarksskolen. Især var de optagede af, hvordan man forhindrer, at mange unge begynder at ryge.

- Det skal gøres vanskeligere for de unge at købe cigaretter. Det er ikke nok at fjerne det fra hylderne bag kasseapparaterne. Det skal helt ud af alle butikker, siger Rokhsar Sediqi.

Hun har et fritidsjob i Fakta og ved derfor, hvor nemt det er for unge at købe cigaretter og andre tobaksvarer. Er de for unge oplever hun indimellem, at forældrene køber tobak til deres børn.

- Men nogle gange er det synet af cigaretpakkerne, der udløser de unges køb. Derfor foreslår vi, at tobak fremover kun kan købes på apotekerne, siger hun.

- Det gør vi også for at tydeliggøre for rygerne, at tobakken gør dem syge. De skal simpelt hen tænke over sammenhængen mellem rygning og helbred på det sted, hvor de normalt henter medicin, siger Maria Kyed.

Røgindtagskort
Følgende krav skal opfyldes for at kunne købe et røgindtagskort:
  • Man skal være 18 år.
  • Pasfoto.
  • Navn og efternavn.
  • CPR nummer.
  • Fra og til dato.
  • Personens underskrift.
  • Den skal koste 150 kroner og pengene skal gå til velfærdssystemet.
  • Man skal opdatere den hver andet år.
  • Hver halve år får man en regning fra staten.
  • Man må købe 2 pakker daglig.

Røgkort

Men flytningen af tobakken fra kiosker og dagligvarebutikker til apoteket er kun en del af deres forslag til at holde de unge fra at starte en karriere som rygere.

Den nuværende aldersgrænse for køb af tobak fastholder de til de nuværende 18 år. Aldersgrænsen håndhæves dog sjældent i de butikker, der i dag sælger tobak.

Derfor skal tobakskøbere fremover købe sig et ID-kort, som de to skoleelever har døbt et "Røgindtagskort". Navnet skal tydeliggøres for rygerne, at det er helt bevidst, de indtager de mange skadelige stoffer i tobakken.

Til overmål er kortet udstyret med et symbol, der minder meget om det, der findes på gift: Et kranie, men her er det placeret på to korslagte cigaretter i stedet for knogler.

- Kraniet symboliserer død. Vi vil med logoet vise, at hvis man ryger, kommer man tættere på døden, siger Maria Kyed.

Røgindtagskortet skal endvidere udstyres med billedlegitimation, navn, cpr-nummer og en dato for, hvornår det er udstedt.

Skattekort

Udstedelsen tager Borgerservice sig af. Det skal koste 150 kroner at få et kort udstedt.

Dertil kommer, at når kortet udstedes, får ihændehavere automatisk lagt 0,5 procent oven i sin skat. Pengene skal gå målrettet til at betale for de helbredsmæssige skader, rygningen medfører.

Kortet giver indehaveren ret til at købe to pakker cigaretter om dagen. Køber man mere end det, kortet giver lov til, altså 730 pakker om året, får man et yderligere skattesmæk.

Først en halv procent for at overtræde reglerne og dernæst en hel procent for at ryge for meget. Det vil kunne mærkes. Men vil det holde de unge fra at ryge?

- Det tror vi, det vil. Det vil i hvert fald gøre det dyrt for dem eller deres forældre at holde dem forsynet med cigaretter. Og det vil gøre det vanskeligere for unge under 18 år at begynde at ryge, siger Rokhsar Sediqi.

Kortet skal fornyes hvert andet år, mens ekstraskatten trækkes hvert halve år.

To unge har et forslag: - Fjern smøgerne fra butikkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.