Torvet er blevet udstyret med en sandstrand

Sandstranden er både omkranset af sandsække og fire standere med bænke og byvisioner. Mandag og onsdag i næste uge vil projektleder Camilla Jørgensen fra Vejle Kommune være til stede for at lytte til kommentarer til visionsplanerne. Foto: Børge Larsen

Torvet er blevet udstyret med en sandstrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havudsigten skal man fortsat køre for at få. Men stranden kan bruges både til leg og til at diskutere den vision for Gives fremtid, der netop nu er i høring.

Give: Det påstås, at Give har alt, undtagen havudsigt.

Det holder stadig stik, selv om Torvet nu er blevet udstyret med en sandstrand. Der er forsat ingen havudsigt, med mindre man kører mod øst eller vest.

Sandstranden på Torvet er da også af midlertidig beskaffenhed. Den er etableret i et samarbejde mellem Vejle Kommune, "Lad det Gro", Give Handel og Erhverv og Give Udviklingsråd.

-Idéen er at skabe et sted i midtbyen, hvor man kan hygge sig og lege henover sommeren. Det er blandt andet for at styrke handelsliv, byliv og familieliv, og dermed er det helt i tråd med de input, vi fik i forbindelse med arbejdet med byvisionen, siger Camilla Jørgensen.

Hun er projektudvikler under Teknik & Miljø i Vejle Kommune og har været med i hele arbejdet med både byvisionen og det arbejde, der foregår i BID-regi, hvor især Give Handel og Erhverv er medspillere.

Netop byvisionen omkranser den lille sandstrand. På en række standere er de otte centrale punkter til Gives fremtidige udvikling ridset op.

Vi er allerede begyndt at få kommentarer ind til byvisionen for Give. Der bliver brugt forskellige kanaler, når folk skal kommentere. En del foretrækker at maile direkte til kommunen i stedet for at bruge for eksempel facebook. Det er lidt mere anonymt at bruge mail.
Camilla Jørgensen, projektleder

Så kan de voksne studere og diskutere visionerne for byen, mens de små leger i standsandet. Byvisionen er i høring frem til 3. juni klokken 12, så vil man have indflydelse på byens fremtid, skal man gøre det nu og tage initiativ til at kommentere forslagene.

- Det er der allerede en del, der har gjort. Jeg får henvendelser direkte på mail. Nogle foretrækker den metode frem for at lægge deres kommentarer direkte op på de sociale medier, hvor alle kan se dem, siger Camilla Jørgensen.

Standerne er i øvrigt udstyrede med bænke, så man kan nyde solen og forestille sig strand og bølger. Torsdag plantede Camilla Jørgensen også lavendler i plantekasserne på standerne.

- Senere, når det bliver lidt varmere, er det planen at der skal sættes palmer op ved stranden. Det var der også sidste år, så de kan sagtens klare sig udendørs, siger Camilla Jørgensen.

Hun vil være ved stranden et par gange hen over sommeren, blandt andet for at høre eventuelle kommentarer til byvisionen. Hun er der næste gang på mandag 27. maj fra klokken 10 til 14 og igen onsdag 29. maj fra klokken 14.30 til 18.

Torvet er blevet udstyret med en sandstrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce