Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tre største sponsorer er på plads til næste års Open Air

SuperBrugsen er med blandt de store sponsorer, når Give Open Air til juni igen flytter ind i og omkring ?Huset?. Til næste år bliver det med Den jyske Sparekasse som ligestillet hovedsponsor. Også Give Avis er klar som mediepartner til næste års koncert.arkivfoto: Jim hoff

Tre største sponsorer er på plads til næste års Open Air

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give - De ligger ikke på den lade side i Give Open Air.

Det kan de heller ikke tillade sig, når de først har været begravet og så efterfølgende erklærer, at de kun har været skindøde. Så haster det med at bevise, man er rigtig levende.

Det er også nødvendigt at arbejde hurtigt med i hvert fald to betydningsfulde områder.

Økonomien skal hænge så godt sammen som muligt for at der ikke bliver behov for det sikkerhedsnet, Vejle Kommune i sidste uge spændte ud under Give Open Air.

Derfor er bestyrelsen for Give Open Air meget tilfredse med at kunne konstatere, at tre store sponsorer også er på plads i 2017.

Det har ikke været helt så nemt som i de tidligere år. SuperBrugsen, der har været hovedsponsor i ti år, havde faktisk lukket deres budget for 2017. Det var sket uden at Give Open Air var nævnt i budgettet.

Men da der så igen kom liv i den ellers afsjælede koncert, mødtes uddeler Claus Villumsen med sin bestyrelse for at diskutere eventuelle ændringer til det lukkede budget.

Der var enighed om at støtte Give Open Air igen i 2017. Men man kunne ikke ændre så meget i budgetterne, at man igen blev hovedsponsor.

- Derfor er vi også glade for, at Den jyske Sparekasse er gået med ind som hovedsponsor, så vi samlet set kan give Open Air det økonomiske startskud, som koncerten fortjener, siger uddeler Claus Villumsen.

Den jyske Sparekasse har gennem en årrække også været en trofast ven af Give Open Air. I 2017 rykker sparekassen op i toppen af programplakaten som hovedsponsor.

- For os handler det meget om at synliggøre, at vi er byens lokale sparekasse, der støtter kultur- og foreningslivet i bred forstand, siger filialdirektør Brian Kjeldberg.

Også Give Avis er klar til at støtte den genopstandne koncert.

- Vi er med glæde igen med som mediesponsor. Give Open Air er en vigtig del af byens DNA og selvforståelse - både udadtil og indadtil, siger Søren Grunnet, der er salgsleder på Give Avis.