Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vindmøllekritikker sår tvivl om habiliteten hos firma bag VVM-redegørelse


Vindmøllekritikker sår tvivl om habiliteten hos firma bag VVM-redegørelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det firma, som har klaret alt forarbejdet til omstridt vindmølleplan, kæmper for flere vindmøller. Vindmøllekritiker forstår ikke, at kommuner har godkendt alle firmaets oplysninger ukritisk.

Svindbæk: Kan man have fuld tillid til den VVM-redegørelse, som ligger til grund for lokalplan 1223?

Det er den lokalplan, der giver tilladelse til at rejse ti vindmøller langs motorvejen på grænsen mellem Vejle og Ikast Brande kommune. Spørger man vindmøllekritiker Peter Prinds er svaret nej.

Han mener, at selskabet bag VVM-redegørelsen - PlanEnergis habilitet er angribelig.

- PlanEnergi har en helt klar målsætning om at ville fremme vindenergi på bekostning af fossile energikilder. Det er helt legalt at ville det. Men er man så den rette til at udarbejde VVM-redegørelser for vindmølleprojekter, spørger Peter Prinds.

Han noterer sig blandt andet, at habilitetsproblematikken kommer mere og mere i fokus inden for det offentlige.

- Danske Regioner planlægger at forbyde de ansatte at modtage alt fra løn til gratis deltagelse i efteruddannelse. Hos kommunerne er der anderledes frit spil for de ansatte, siger Peter Prinds.

Mange boliger vil med de større vindmøller kunne opleve højere støjbelastning end svarende til støjgrænsen. Altså et forhold der aldrig har været i høring. Det var næppe sket, hvis man også i kommunen havde taget habilitetsproblematikken alvorligt.
Peter Prinds.
PlanEnergis baggrund og rolle
PlanEnergi er grundlagt af folk fra en miljøorganisation, der i 1975 dannedes som Organisationen for Vedvarende Energi og i dag hedder VedvarendeEnergi.På deres hjemmeside kan man læse: vi vil fortsat presse på for at øge ambitionerne om større reduktion i anvendelsen af fossile brændstoffer.

Susan Jenssen, som står for kvalitetssikring af den udførte VVM, udtrykker blandt andet synet på vindmøller således: "Er bevaring af gylleramt 'middelalderlandskab' stadig vigtigere end vedvarende energi?"

PlanEnergi står for planlægning, VVM redegørelse, myndighedsbehandling og de visualiseringer som lægges til grund for den offentlige høring og for taksationskommissionens arbejde.

PlanEnergi er købt og betalt af vindmølleopstiller

Ulovlig ændring

Når forvaltninger i forbindelse med vindmølleopstilling skal udarbejde grundlaget for offentlig høring og politikernes beslutninger, sker det ofte i samarbejde med virksomheden PlanEnergi.

I forbindelse med vindmølleprojektet langs motorvejen har PlanEnergi således udarbejdet VVM-redegørelsen, leveret argumentation for at en forøgelse af støjbelastningen ved naboboligerne ikke har nogen betydning, samt indsendt anmeldelsen af byggeriet.

I anmeldelsen står der blandt andet følgende: "Det var i ansøgningsøjeblikket ikke muligt at bestemme alle dokumentationskrav. Der kan blive tilføjet yderligere dokumentationskrav på et senere tidspunkt".

- Få timer efter modtagelsen i kommunerne blev anmeldelsen godkendt, selv om en anmeldelse ifølge loven ikke regnes for indleveret, før den nødvendige dokumentation foreligger. Dokumentet er da også stemplet med ønske om fortrolighed, siger Peter Prinds.

Det, de ikke gør

Da PlanEnergi står for planlægning, VVM-redegørelse, myndighedsbehandling og de visualiseringer som lægges til grund for den offentlige høring, har firmaet en voldsom vægt overfor et byråd, der selv angiver ikke at have den nødvendige ekspertise.

Der er med andre ord et økonomisk og moralsk/etisk habilitetsproblem, der ifølge Peter Prinds ikke ville blive godkendt i en region. Og rimeligvis heller ikke andre steder.

- Det er måske den eneste plausible forklaring på, at politikerne ikke følger lovens ånd, siger Peter Prinds.

For det mener han ikke politikerne gør. Når både Peder Hummelmose (V) og Carsten Kissmeyer (V) fra de to kommuner siger, at de sikrer, at grænseværdierne overholdes, så er det efter Peter Prinds opfattelse lige præcist det, de ikke gør.

I redegørelsen, der har været i høring, står der: Støjbelastningen og skyggekastet vil som i dag være under grænseværdierne i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

- Det kan være rigtigt. Men med de væsentlig større møller, som PlanEnergi efterfølgende har anmeldt, vil talrige boliger kunne opleve højere støjbelastning end svarende til støjgrænsen, siger Peter Prinds.