"Zenobia" giver koncert på Kastaniehaven

Trioen "Zenobia" giver koncert på Plejecenter Kastaniehaven torsdag eftermiddag. PR-foto

"Zenobia" giver koncert på Kastaniehaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give: Torsdag 23. maj klokken 14 får Kastaniehaven besøg af trioen "Zenobia".

Gruppen giver koncert med forførende og stemningsfyldte fortolkninger af den danske sangskat.

Trods et traditionelt musikalsk udgangspunkt med danske viser og salmer, gør søstrene Louise og Charlotte Støjberg og Mette Kathrine Jensen Stærk musikken til deres egen ved tilsætning af argentinsk tango og dansk folkemusik.

Zenobia har spillet et væld af koncerter og fyldt både kirker, kulturhuse og højskoler, forsamlingshuse samt spillesteder og festivaler. Også skolekoncerter, sangaftener og Carl Nielsen-koncerter er en del af trioens musikpalet.

De har også udgivet flere cd'er og en sangbog med både noder, becifringer og tekst.

Får man lyst til at høre mere til trioen optræder de til Sommersang i Mariehaven både søndag 26. maj og søndag 30. juni.

De tre musikere er født i området omkring Egtved i Jylland. De har kendt hinanden fra barnsben, og er vokset op med den danske visetradition.

På Kastaniehaven glæder man sig til at opleve trioen, og håber at mange vil bakke op om arrangementet, som er henvendt til pensionister, efterlønnere, beboere og pårørende.

Tilmelding til arrangementet er nødvendigt og sidste frist er i dag, tirsdag 21. maj.

Tilmelding foregår i Kastaniehavecenteret eller på telefon 7681 7750. Prisen for deltagelse er 100 kroner inklusiv kaffe og kage.

"Zenobia" giver koncert på Kastaniehaven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce