Cheftræner er ikke optimist: Central FHK-spiller måske ude resten af sæsonen

Frederik Krarup er definitivt ude mod HC Odense, men hvor længe kan FHK endnu ikke sige. Arkivfoto: Morten Pape

Cheftræner er ikke optimist: Central FHK-spiller måske ude resten af sæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederik Krarup er definitivt ude af Fredericia HK's kamp mod HC Odense. Men omfanget af hans knæskade vides endnu ikke. Cheftræner Jesper Houmark er ikke optimist.

Fredericia: Frederik Krarup kommer ikke til at medvirke i Fredericia HK's opgør mod HC Odense fredag aften. Han blev, efter sigende, grimt knæskadet i klubbens seneste opgør mod HØJ Elite, men omfanget af skaden er endnu uvist.

- Jeg kan godt sige, at han ikke er kampdygtig mod Odense. Men jeg ved ikke helt, hvor godt eller skidt det er endnu. Jeg frygter stadig, at det handler om ledbåndet, og i så fald er det en længere skade måske en skade for resten af sæsonen, siger FHK's cheftræner Jesper Houmark.

Krarups fravær betyder, at FHK mister en taktisk brik. Han og Kristian Stoklund har dannet en slagkraftig duo på playmakerposten. Stoklund er en langskudstrussel, og han scorer mål og tiltrækker opmærksomhed fra forsvarsspillerne, så der åbnes huller for andre.

Krarup er mere væver og går ind i mand-mand-duellerne, sætter en mand og afleverer til en medspiller, som så scorer.

- Det er to helt forskellige spillere. Det er en styrke for os, fordi modstanderen så ikke bare kan nøjes med at forberede sig på én type spiller, siger Houmark.

I sidste sæson rykkede Jesper Houmark fløjspilleren Kasper Young ind som back på grund af skadesproblemer. Samme manøvre overvejer han at gøre nu i forhold til playmakerpositionen.

- I teorien kan alle vores bagspillere gå ind og spille playmaker. Så det er selvfølgelig noget, vi arbejder på, siger Jesper Houmark uden at afsløre alt for meget.

Jeg kan godt sige, at han ikke er kampdygtig mod Odense. Men jeg ved ikke helt, hvor godt eller skidt det er endnu.
Jesper Houmark, FHK-cheftræner

Den skal vindes

En af mulighederne kunne være Peter Nielsen, som ikke har fået ret meget spilletid i denne sæson. Svaret kommer fredag aften mod HC Odense.

En kamp, som skal vindes.

- Ja, den skal vindes. Men som jeg har sagt før, går vi ind til alle kampe med det mål at vinde. Sådan er det at være i FHK, siger Jesper Houmark.

- Vores større bredde skal gøre en forskel, siger han.

Odense råder over et par gamle kendinge i Andreas Madsen og Nicklas Andreasen, som har en fortid i FHK.

- Det giver en kamp i kampen, når man møder sine gamle spillere. Andreas Madsen var uheldig hos os og var ramt af skader, men han har været skadesfri i denne sæson og er blevet en profil for Odense. Vi kender dem godt, men de kender jo også os, siger Jesper Houmark.

Kampen mellem FHK og HC Odense spilles klokken 19.30 i thansen Arena.

Cheftræner er ikke optimist: Central FHK-spiller måske ude resten af sæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce