70 millioner øremærket til skole for fængselsbetjente: Den skal ligge på Møgelkær, mener DF

Statsfængslet Møgelkær er ved at være helt tomt, men måske kan en skole for fængselsbetjente skabe nyt liv i rammerne. Arkivfoto: Yilmaz Polat

70 millioner øremærket til skole for fængselsbetjente: Den skal ligge på Møgelkær, mener DF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i finansloven afsat i alt 70 mio. kr. til en en skole for fængselsbetjente i Vestdanmark. Den skal ligge på Møgelkær, mener Hans Kristian Skibby (DF)

Møgelkær: Udsigten til, at der igen kan komme liv på Statsfængslet Møgelkær, er måske rykket et skridt nærmere.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil med finanslovsaftalen etablere en skole for fængselsbetjente i Vestdanmark som supplement til den nuværende i Birkerød. Skolen får plads til cirka 50 elever årligt og kommer til at koste 49 millioner kroner i 2019 og 21 millioner årligt efterfølgende.

Endnu er det ikke besluttet, hvor skolen skal ligge, men Møgelkær vil være et oplagt sted, mener blandt andet Hans Kristian Skibby (DF), der allerede i september foreslog at bruge Møgelkær til uddannelsested. Et forslag, også den lokale tillidsmand for fængselsbetjentene i Midt- og Vestjylland har slået til lyd for.

- Nu er penge fundet, så nu kommer anden etape, der handler om, hvor uddannelsen skal ligge, siger Hans Kristian Skibby.

Derfor lukningen
Kriminalforsorgen meddelte 1. juni, at Statsfængslet Møgelkær ville blive lagt i dvale inden årets udgang.Fængslet er udpeget, fordi det består af åbne pladser, som der er for mange af, og fordi det ikke er fleksibelt i forhold til anden brug.

En politisk flerårsaftale dikterer tilpasningen af kapaciteten. Politisk står regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne bag aftalen.

Fængslet kan tages i brug igen, hvis behovet for pladser skulle vokse mere end forventet.

Plads til både skoler og standby pladser

Statsfængslet i Møgelkær står helt tomt med udgangen af 2019, men bliver holdt åbent for at kunne bruges, hvis der pludselig kommer stor belastning på andre fængsler.

- Fordelen ved Møgelkær er, at der allerede er en bygning, hvor eleverne kan øve sig i originale rammer. Selvom der skal være 60 standby pladser på Møgelkær, er der stadigvæk plads til en uddannelse, siger Hans Kristian Skibby, der mener, det vil være oplagt at udnytte rammerne, som man alligevel betaler for.

Han mener ikke, at det er et problem, at Møgelkær ligger ude på landet og dermed ikke en del af en lidt større studieby.

Med den nye skole håber forligspartierne at styrke rekrutteringen af fængselsbetjente. Dem er der nemlig mangel på rundt om i landet.

70 millioner øremærket til skole for fængselsbetjente: Den skal ligge på Møgelkær, mener DF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce