Alt blev jævnet: Naturpleje langs Gudenå var ikke optimal

Både Vejle og Hedensted kommuner har været ude og inspicere, hvordan naturplejen i området omkring Gudenåens udspring har virket. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Alt blev jævnet: Naturpleje langs Gudenå var ikke optimal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturstyrelsen skal i samarbejde med Hedensted og Vejle kommuner finde ud af, hvordan man bevarer de åbne enge langs Gudenåen uden at ødelægge området med maskiner.

Hammer: Det er ikke optimalt, at Naturstyrelsen hvert år, for at skære pil og andre buske langs Gudenåens kilder ned, slår hele arealet med en ombygget rørhøster. Metoden er ikke ulovlig, og den er blevet brugt i mange år, men den går ud over blandt andet variationen i området.

Det er Hedensted Kommunes konklusion, efter biolog Morten DD Hansen for 14 dage siden meldte Naturstyrelsen for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Han havde observeret spor efter, hvordan en maskine på et næsten to kilometer langt stykke på begge sider af Gudenåen havde kørt og skåret buskads ned.

Gudenåens kilder
Gudenåens kilder er omfattet af Natura 2000 planen "Store Vandskel, Rørbæk Sø,Tinnet Krat og Holtum Ådal, øvre del".Området er specielt udpeget fordi der finde naturtyperne rigkær, kildevæld, tør hede og surt overdrev, samt levested for arterne blank seglmos og odder.

Naturstyrelsen forvalter 454 ha af Natura 2000 området svarende til 19 pct.

I Natura 200 planen kan man bl.a. læse, at der er modsatrettede interesser i mellem tilvoksningsmoser med pil, der senere vil kunne udvikle sig til elle- og askesump og de driftsafhængige lysåbne eng- og rigkærsarealer.

Kilde: Naturstyrelsen

Køre det jævnt

Selvom den metode er lovlig, fordi den har været praktiseret i 12 år, er den ikke optimal, mener Hedensted Kommune, der har besigtiget området.

- Hensigten med maskinen er at holde pil nede, men når man kører med en maskine, så gør man også arealet ensartet, fortæller biolog Vibeke Rahbek fra Hedensted Kommune.

I sådanne enge skal overfladen bestå af tuer og ujævnt terræn, som også de dyr, der græsser på arealerne om sommeren, skaber.

- I rigkær er der tuer og toppe, som eksempelvis er mere mørke og kolde på nordsiden og varmere på sydsiden, og det kan forskellige typer planter lide, forklarer Vibeke Rahbek.

Ved at køre området over med en maskine forsvinder ujævnhederne. Omvendt kan man ikke bare lade arealet stå, for så ville det springe i pil. Og lige her er det netop de såkaldte lysåbne arealer, som er Natura 2000-beskyttet i området.

- Vi vil nu gå i dialog med Naturstyrelsen og undersøge, hvad der er optimal pasning af arealet. Måske skal man i stedet gå rundt med en buskrydder, siger Vibeke Rahbek.

Tjekkes hvert fjerde år

Og det er Naturstyrelsen helt med på at tale om.

- Vi vil i løbet af foråret lave en plan, som ser på, hvilke metoder vi kan bruge. Man skal huske på, at lysåbne arealer er kulturarealer og kun kommer, fordi de holdes. Vores erfaringer viser, at det ikke kan gøres med græsning alene, men vi er meget åbne over for at diskutere, hvordan det kan gøres, siger Inken Breum Larsen, der er skovrider i Naturstyrelsen Trekantområdet.

Selvom kommunerne er myndighed i forhold til de beskyttede naturarealer, er de ansatte i kommunen ikke ude og tjekke områderne regelmæssigt. I Natura 2000-områder er det Miljøstyrelsen, der hvert fjerde år tager rundt og registrerer arter m.v. for at holde øje med områdernes tilstand. På baggrund af de rapporter bliver det så vurderet, om eksempelvis plejeplaner skal ændres.

Alt blev jævnet: Naturpleje langs Gudenå var ikke optimal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce