Anmeldelse: 20-årig kvinde trukket ind i buskads af to mænd og voldtaget til by-fest

Politiet søger vidner, der har set noget usædvanligt lørdag aften til Majfesten, som kan hjælpe politiet med opklaringen af den anmeldte voldtægt. Arkivfoto

Anmeldelse: 20-årig kvinde trukket ind i buskads af to mænd og voldtaget til by-fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 20-årig kvinde har anmeldt en voldtægt, der skete lørdag aften, efter hun havde forladt Majfesten. Politiet søger vidner, der kan bidrage med spor i sagen.

Hedensted: En 20-årig kvinde har anmeldt en voldtægt i forbindelse med Majfesten.

Den meget chokerede kvinde har forklaret politiet, at hun forlod festen og gik ud på Stadion Allé i østlig retning. Her passerede hun tennisbanerne på venstre hånd, hvor hun blev angrebet af to mænd, som trak hende om bag noget buskads nord for tennisbanerne og voldtog hende.

Det var kvinden selv, der kl. 20.26 umiddelbart efter voldtægten alarmerede politiet.

- Kvinden er meget chokeret, og signalementet af de to mænd er sparsomt. De beskrives som cirka 180 cm høje, 20-21 år, har kortklippet mørkt hår og formentlig noget skæg, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensetz.

Søger flere vidner

- Vi har efterfølgende været på stedet hele aftenen og en del af natten for at sikre tekniske spor og tale med folk på stedet, men vi har ikke fundet nogen afgørende spor i sagen, siger Hans Hoffensetz.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der har bemærket noget usædvanligt i forbindelse med Majfesten lørdag aften.

- Måske har nogle set to mænd trække kvinden af sted med det postyr, det har givet, eller har bemærket nogle mænd, der stod og ventede eller har opført sig underligt. Vi er til stede ved festpladsen, når den åbner søndag klokken 11 for at kunne tage imod flere henvendelser og være med til at skabe tryghed på stedet.

Senere på dagen vil den 20-årige kvinde blive afhørt igen.

Af hensyn til kvinden ønsker politiet ikke at oplyse, hvor hun kommer fra.

Vidner kan også kontakte politiet på 114.

Anmeldelse: 20-årig kvinde trukket ind i buskads af to mænd og voldtaget til by-fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce