Arrangør trækker sig: Hedensted Løbet i uvis fremtid

De seneste fem år har mere end 600 motionsløbere i alle aldre fundet vej til Mosen for at løbe en af de mange ruter under Hedensted Løbet. Næste år bliver det dog uden HLLH som arrangør, da arbejdet ikke vil stå mål med udbyttet og de dertilhørende gener for byen. Arkivfoto: Morten Pape

Arrangør trækker sig: Hedensted Løbet i uvis fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Placeringen af dette års Majfest ramler ind i konfirmationsweekend. Udsigten til færre deltagere og frivillige hænder, samt ønsket om ikke at spærre det meste af byen af for konfirmationsgæsterne, har derfor fået Hedensted Løsning Løbeklub til i år at melde hus forbi.

Hedensted: Efter fem år trækker Hedensted Løsning Løbehold (HLLH) sig som arrangør af Hedensted Løbet.

Det sker primært som en konsekvens af, at Majfesten i år finder sted i uge 19, hvilket vil placere det traditionsrige motionsløb midt i konfirmationer.

Herunder er ca. 150 forventede løbere med rod hos Stjernevejskolen, hvorfor det i forvejen beskedne overskud i bedste fald forventes at skrumpe mod nulpunktet. Samtidig vil op mod 10 af de frivillige hjælpere af samme grund også være indisponible.

- Men det vigtigste argument er, at vi ikke kan være bekendt at spærre byen af midt i en konfirmationsweekend. Det er jo ikke kun området omkring Mosen, der bliver berørt - det bliver også besværligt at komme ind til fester hos sognegården eller golfklubben for ikke at tale om kirken. I forvejen er halvdelen af byen spærret (renoveringen af Horsensvej, red.), så vi ser ingen grund til at gøre os upopulære i byen, siger formand Steen K. Christoffersen fra HLLH.

Jeg kan ikke aktivere op mod 100 frivillige med en overhængede fare for at vi taber penge på løbet. Så kan jeg lige så godt takke ja til at stå i en bod i Fængslet.
Steen K. Christoffersen, formand, Hedensted Løsning Løbehold
De seneste fem år har mere end 600 motionsløbere i alle aldre fundet vej til Mosen for at løbe en af de mange ruter under Hedensted Løbet. Næste år bliver det dog uden HLLH som arrangør, da arbejdet ikke vil stå mål med udbyttet og de dertilhørende gener for byen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
De seneste fem år har mere end 600 motionsløbere i alle aldre fundet vej til Mosen for at løbe en af de mange ruter under Hedensted Løbet. Næste år bliver det dog uden HLLH som arrangør, da arbejdet ikke vil stå mål med udbyttet og de dertilhørende gener for byen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Ingen økonomisk gulerod

Han forklarer, at der har været en løbende dialog med Majfest-udvalget, uden det er lykkedes at nå til enighed om hverken en alternativ dato eller en økonomisk kompensation. Heller ikke selvom klubben, ifølge Steen K. Christoffersen, har genereret masser af værdi til det nu 35 år gamle løb.

- Som udgangspunkt kommer der gennemsnitligt 2,5 personer i Mosen for hver løber. Vi bidrager altså med ca. 2000 personer, som køber øl, vand, kaffe og pølser og skaber en masse liv. Men til trods for et årligt overskud i omegnen af 250.000 kr. ønskede Majfesten fra begyndelsen af alligevel ikke at støtte løbet økonomisk, siger Steen K. Christoffersen.

Sidste år deltog 623 løbere i Hedensted Løbet, hvilket er godt 100 færre end rekorden i 2015 på 739 drenge, piger, mænd og kvinder.

Blandt andet hensynet til konfirmationstrafikken har fået Steen K. Christoffersen fra HLLH til at trække sig som arrangør af det 35 år gamle Hedensted Løbet. Arkivfoto: Morten Pape
Blandt andet hensynet til konfirmationstrafikken har fået Steen K. Christoffersen fra HLLH til at trække sig som arrangør af det 35 år gamle Hedensted Løbet. Arkivfoto: Morten Pape

Afventer situationen i 2020

For at gardere sig økonomisk og genere en mindre del af byen kunne det være en mulighed at decimere løbet med enten færre ruter, dårligere forplejning til deltagerene eller færre medaljer til børnene.

- Men det giver ikke en professionel tilfredsstillelse at arrangere sådan et løb. Vi har haft fem gode og kanonhårde år, hvor vi - uden at forklejne den håndfuld folk, der inden os lagde et stort arbejde i løbet - har løftet det til en højere kvalitet med DAFF-certificering, flere ruter og flere deltagere. Det har været med til at markere os, men nu må det være op til Majfesten, om det stadig skal indeholde et motionsløb, siger Steen K. Christoffersen.

Han afviser ikke, at HLLH fra 2020 igen kan stå som arrangør af løbet, afhængig af om blandt andet konfirmationsknasterne til den tid er blevet redt ud.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Majfest-udvalget.

Arrangør trækker sig: Hedensted Løbet i uvis fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce