Billige madrasser og senge - Sengestudiets lagersalg rykker ind på Overholmvej

Fredag 3. maj rykker Sengestudiet sit faste lagersalg fra Bytorvet og ind på Overholmvej. Overholm-hallen og lokalerne blev 1. marts købt af boligudlejnings- og byggefirmaet GGS Boligudlejning ApS med Christian Skifter som ejer og direktør. Fra venstre ses indehaver Michael Jakobsen og butikschef Rasmus Knudsen fra Sengestudiet og Christian Skifter samt Hans Jørn Gregersen fra GS Gruppen. Foto: Michael Svenningsen

Billige madrasser og senge - Sengestudiets lagersalg rykker ind på Overholmvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overholmvej 2 bliver fra fredag 3. maj fast erhvervsadresse for det horsensianske firma Sengestudiet, der har besluttet at etablere et fast lagersalg i Hedensted.

Hedensted: Fredag 3. maj slår Sengestudiet dørene op til et permanent lagersalg på Overholmvej 2.

Siden Sengestudiet åbnede sit midlertidige lagersalg i den tidligere Aldi-bygning ved Bytorvet 4. januar i år, har stedets indehaver Michael Jakobsen ledt efter en permanent adresse i Hedensted at drive lagersalg fra.

Nu er det lykkes ham at tegne lejekontrakt i det sydlige område af Hedensted.

- Vi har fundet en perfekt beliggenhed for sådan en type forretning som vores. Det er let at komme til og ligger lige ved rundkørslen og Hovedvejen samt lige over for Rema1000, hvor der dagligt kommer mange mennesker, siger Michael Jakobsen.

Vi har fundet en perfekt beliggenhed for sådan en type forretning som vores.
Michael Jakobsen

Fra Bøgballe

Der er tale om 400 kvadratmeter lagerbygning og kontor, som Sengestudiet fremover vil komme til at råde over.

I den tilstødende, store lagerhal flytter stedets nye ejer ind. Der er tale om boligudlejnings- og byggevirksomheden GGS Boligudlejning ApS, der i dag har kontor i Daugård og lagerfaciliteter i Bøgballe.

1. marts købte virksomheden med ejer og direktør Christian Skifter bygningen på Overholmvej 2 og planlægger nu at rykke lageret fra Bøgballe til Hedensted, mens firmaets kontor fortsat bliver i Daugård.

- Overholmvej vil primært blive brugt som lager for vores materialer - og i perioder også som holdeplads for vores maskinel, fortæller Christian Skifter.

Ekstra dag åben

Hos Sengestudiet vil personalet bestå af daglig leder Rasmus René Knudsen og en praktikant. Desuden vil en af i alt tre sælgere på skift også være at finde i forretningen fredage og lørdage.

- Vi har overvejet at udvide åbningstiderne med åben også på mandage. Men da april, maj, juni er vores lavsæson og her bliver overskygget af blomster og havemøbler, venter vi med den ekstra åbningsdag til omkring juli eller august, fortæller Michael Jakobsen.

På Overholmvej har GGS Boligudlejning gjort klar til et nyt kapitel. Ukrudt foran bygningen er fjernet, facaden er blevet malet, og der er opsat nyt udendørslys.

Stedet har blandt andet tidligere huset en trælast, mens også et entreprenørfirma har haft adresse på stedet.

Billige madrasser og senge - Sengestudiets lagersalg rykker ind på Overholmvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce